Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. Steffens som Lutheraner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
339
med vort, gjennemtrænger del med de frugtbare Spirer til
Udvikling, gjennemstrømmer vore Aarer, fortrænger hver
dødelig Flamme, hver sanselig Bevægelse.»1)
Der er mange Farer for de troende. Ganske vist!
Man siger saaledes, at der ligger en stor Fare i
Foreninger. Thomas a Kempis siger, at man hver Gang
kommer slettere tilbage fra Selskab, men mon han dermed
kan mene opbyggelige Selskaber? Det er Steffens’
Overbevisning, al saadanne kristelige Sammenkomster, der
ligesom komme af sig selv, som ere i fri Form, uden Aftale,
ere de bedste. Men en bestemt Form eller faste
Foreninger mangle gjerne det friske Kildevæld. Dette gjælder
saaledes Hernhuterne; man kan beundre deres Mission,
deres stille Liv, «men desuagtet er denne Menighed en
menneskelig, den har ikke ganske forstaaet den Aand, der
leder den, og i den, ligesom i dens Indretning»" lure
Farer.«2)
Steffens imødegaar det snevre, pietistiske Blik paa
Livet, der som en Skygge saa let vil følge den kristelige
Alvor. Saaledes overfor de store Aandsfrembringelser, der
ikke ere fremgaaede af Kristendommen. Han indrømmer,
at den i Troen vakte, der vender sig fra sit tidligere
forfængelige Liv, maa opleve et Gjennemgangspunkt, der har
en indre Sandhed, og al han, medens han er paa dette,
let kommer til al foragte eller sky saadanne
Aandsfrem-bringelser som farlige. «Men,» siger han, «er din
Selv-renselse sand og ægte, da vil den igjen bringe dig glad
tilbage i vor Midte. Der gives en Beundring for Guds
høje Gaver, som i Sandhed er gudfrygtig, og den, som
’l Smstdg S. 168.
s) Smstds S. 121. Smlgn Grundtvigs Kirke-Spejl S. 33C: «Naar
Zinzendorf, skjøndt han ikke som Kvækerne rent ud forkastede
Daaben og Nadveren, dog under disse hellige Navne indførte
selvgjorte Skikke, der hverken med Indstiftelses-Ordet eller i
Betragtning af den kristelige Sallggjørelses-Orden retter sig efter
Menighedens Vidnesbyrd fra Begyndelsen-, saa er den saakaldte
Brødremenigheds Ukristelighed soleklar.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
