Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. Steffens som Lutheraner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
355
des navnlig i Hønigern, nogle Mil fra Breslau, hvor
Scheibels Svoger, Kellner, var Præst.l) Paa denne Maade
blev i Løbet af Aarene 1830—38 Forfølgelsen stedse
heftigere, men Gampiel-Lutheranerne tiltog stærkt. De afsatte
Præster vedligeholdt under mange Farer Forbindelsen med
dem; flere blev fængslede, Kellner sad endog fangen i
seks Aar. Trods al Forfølgelse var der dog en fast
kirkelig Ordning for de spredte Trosfæller. Endog i Berlin skete
der Sammenslutning af Lutheranerne, i al Hemmelighed
holdt de deres Forsamlinger. Som Stelfens havde sagt til
Kronprinsen, vedblev han ogsaa i de følgende Aar at
deltage i deres Sammenkomster og nyde Nadveren hos dem,
navnlig hos Scheibe! i Dresden.2!
Efter al Kronprinsen 1840 havde besteget Thronen,
lysnede det for de betrængte. De fængslede Præsier blev
løsladte, Aarel efter ordnede Menighederne sig ved en
Synode i Breslau som en af Stalen uafhængig luthersk
Kirke, og 1845 flk de «af kongelig Naade« Bekræftelse i
deres fri Stilling. Da var. Scheibel imidlerlid død (1843),
men i Spidsen for deres Styrelse i Breslau traadte Huschke.
Siden den Tid ere Gammel-Lulhcranerne voksede meget i
Tal, saa at der 1865 var 60,000 Medlemmer, og Tilvæksten
vilde have været endnu større (navnlig i Pommern), hvis
Regeringen ikke, belært af Erfaringen, havde vist
imødekommen og gjort store Indrømmelser overfor de i
Statskirken værende Lutheranere.
Steffens blev, som ovenfor berørt, paa Grund af sit
Forhold til hele denne Bevægelse, Gjenstand for mange
’) II. Olshausen: Ilvad skal man domme om de seneste kirkelige
Tildragelser i Schlesien o. s. v. Tidsskrift for udenl. theol.
Litteratur, 1835, S. 335, IF.
’) «Ved Fængselsstraffe, ved Forhindring i Gudstjeneste led
Lutheranerne en Hetskrænkelse, der næsten staar uden Eksempel i
Kirkehistorien. Det kan ikke betvivles, at alle rigslovlige og
partiku-lærlovllge bestemmelser, deri indbefattet den preussiske Laudsret,
er bleven krænket paa det mest skjærende.- Krabbe, die evang.
Landesklrche Preussens, S. 38.
20*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
