Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 19. I Berlin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
365
om at faa Talen udsat, indtil dettes Mening atter var
indhentet. Men Dekanen var raadvild, og samme Formiddag,
da Talen skulde holdes, kom han til Steffens uden at have
foretaget sig noget. Der maatte da handles i en Fart, og
Steffens greb til den, rigtignok noget mislige Udvej, al
lade Høresalen aflaase og saaledes ved ydre Magi hindre
Talen. Vel bifaldt største Delen af Fakultetet hans
Fremgangsmaade, der var en Følge af Omstændighederne, men
selvfølgelig havde han herved i høj Grad forbittret Mundt
og hele hans Parti, og man kan ikke undre sig over, at
han blev Gjenstand for de heftigste Angreb og beskyldt
for at have gjort det af lavt Kryberi for Regeringen.
Nogle Aar efter blev Mundt antaget og traadte op som
Privatdocent.
Skjøndt Steffens saaledes ikke gik fri for Strid og
Angreb, stillede Forholdene sig i det hele langt bedre for
ham i Berlin end de navnlig i de senere Aar i Breslau
havde gjort. Hans litterære Virksomhed vedblev at være
temmelig omfattende; hans sidste Novelle, -Revolutionen«,
blev, som tidligere omtalt, skrevet i disse Aar under
Indtrykkel af det unge Tydsklands fremstormende Ideer. Et af
hans videnskabelige Hovedværker: Kristelig
Religionsfilosofi i 2 Dele, der udkom 1839, er ogsaa væsenlig
en Frugt af disse Aar.1) Det er et Arbejde, som har en
stor Betydning for den, der nøjere vil kjende Steffens’
Anskuelser, da det i høj Grad bærer Præg af hans
ejendommelige Udvikling baade i naturfilosofisk, æsthctisk og
fremfor all religiøs Retning. Han skriver selv i Forordet, at
») Schelling syntes Ikke om den. Han skriver til Hrandis 9 Febr.
1840: »Jeg ter vel tllstaa Dem i dyb Fortrolighed, at dens
Læsning har fyldt mig med sandt Vemod; det er igjen et af de
overilede Forsog, som skade den tydske Filosofi saa megeL — Ser
jeg paa ham og andre, som engang vare med mig, da er det
sandelig intet Under, om dyb Sørgmodighed bemægtiger sig mil
Indre.« — Schelling betragtede det nemlig som en Jagt paa hans
Enemærker; man skulde give ham Tid, til hans System var
færdigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
