Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 22. Steffens’ Død og Eftermæle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394
en Times Forløb igjen kommet til sig selv; hans første
Ord var en Undskyldning for den Forstyrrelse, han havde
foraarsaget, og herefter blev han bragt hjem. Det viste
sig snart, at hans Tilstand var haabløs; fem Dage levede
han kun, i en stedse tiltagende Svaghed, hyppigt uden
Bevidsthed. Den 13de Februar blev hans sidste Dag.
Medens Døden nærmede sig, og hans kjære stod ved
Lejet, oplæste Klara efter hans Ønske følgende Vers af
en bekjendt Salme, som han holdt saa meget af:
Naar Jeg herfra skal vige,
da vig du ej fra mig!
Og naar jeg ned skal slige
i Graven, vis mig dlg!
Træd frem, saa snarl mit Hjærte
er klemt af Dødsens Nød,
forkort min Angst og Smerte
for din den haarde Død!
Vær du mit Skjold, min Bue,
naar jeg min Afsked ta’er,
lad mig dit Ansigt skne,
som det paa Korset var!
Jeg derved Sejr vinder,
og dlg, som det sig bør,
fast til mit Hjærte binder:
Vel den, saaledes dør!1)
Under denne Oplæsning havde Henrik Stelfens stille draget
sit sidste Suk. Han blev henimod 72 Aar gammel.
Den 18de Februar fandt Jordefærden Sted. Det
var en barsk Vinterdag, Vinden var bidende kold, Sneen
fygede omkring. I hans smukke Bolig i Wilhelmstrasse
var tidlig paa Dagen en stor Sørgeskare samlet, baade
Værelserne og Gaardspladsen var overfyldte. Uofpræst Dr.
Strauss, en Mand, der i sin Tid havde været Steffens’
taknemlige Discipel, traadte frem for den smukt udstyrede
Kiste og talede sande og skjønne Ord. «Vi, som for 40
>) Af Poul Gerhardts: O llaupl, voll Blut und Wunden!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
