Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 22. Steffens’ Død og Eftermæle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402
betydet hende, at hun gjorde bedst i at forlade Berlin.
Hun flyttede da med sin Datter til Hamborg, hvor hun i
sin tidlige Ungdom havde opholdt sig, og forblev dér nogen
Tid. Senere vendte hun imidlertid tilbage til Berlin og
dode dér 1855.
Klara Steffens hang stedse ved sin berømte Faders
Minde med den inderligste Troskab og Kjærlighed og
levede saa at sige mest i del. lian havde i den Grad
været, menneskelig talt, alt for hende, al hun cfler hans
Død blev slaaende omtrent paa det samme Trin, hvorpaa
hun havde staaet i hans Livstid, holdt fast ved hans
Meninger og fulgte ikke længere Tidens Fremskridt i
Videnskab og Konst. Men med sit kjærlige, gudfryglige Sind
trængte hun til at være til Gavn for andre; hun underviste
derfor fattige Børn, og efter al Moderen var død, og
hendes Omstændigheder var blevne mere indskrænkede,
negtede hun sig selv mange Goder for at kunne vedblive at
give de Understøttelser til fattige, som Moderen havde
givet. I 1860 besøgte hun siue Slægtninge i Danmark og
Norge, thi hun omfattede sin Faders Familie og hans
Fædreland med Kjærlighed. Efter sin Hjemkomst til Tydskland, tog
hun Ophold i den lille llernhuter-Koloni N’iesky i Schlesien
(den samme, som Schleiermacher i sin tidlige Ungdom
havde besøgt), hvor hun levede i stille Ensomhed med en
gammel Pige. Hun skriver derfra til en Slægtning i
Danmark (paa Dansk): «Den lille Koloni er meget venlig. I
Midten er en temmelig stor Plads med gamle Træer, og
Husene ligge rundt omkring Pladsen mellem Haver og
smukke Alleer. Vinteren har været meget haard, men
ganske behagelig. — Henimod Aften vandrer jeg med min
Pige omkring i den smukke Egn; og det har været meget
tiltrækkende for mig, især om Vinteren ved Solnedgang,
uaar Markerne og Grantræerne var bedækkede med Sne!
Jeg lever ellers meget ensomt og stille. De Missjonærer,
som bo i ét Hus med os, er de eneste, vi omgaas. Den
ene af dem har været i 28 Aar i Labrador og den anden
i Vestindien." — Om Sommeren gjorde hun Smaarejser;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
