Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Öfversigter och granskningar - Öfversigt öfver Danmarks historiska litteratur åren 1881—1882 af Kr. Erslev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANMARKS HISTORISKA LITTERATUR AREN 1881 — 1 82 2. LXIX
belthed. idet Danelag både betegner de Danskes lov o g den del af
England, hvori denne lov gjaldt. I overensstemmelse hermed
indeholder arbejdet såvel en undersøgelse af Danelags geografiske
udstrækning som en prøvelse af den her gjældende ret, hvorved det
i det hele prøves, hvilken indflydelse nordboernes ret har udøvet i
England. Forfatterens på vidtløftige og møjsommelige
undersøgelser byggede resultat er, at den nordiske indvirkning har været
meget stor, langt større end man hidtil har været tilbøjelig til at
tro. Han mener at finde den i landets inddeling, hvor hundredet
først fremtræder i kong Alfreds tid, medens det tilsvarende
»wa-pentac» i Nordengland er rent nordisk, i stænderforholdene, hvor
Danelag bl. a. udmærker sig ved en lidet talrig trællestand, i
krigsvæsenet, møntvæsenet (hvor »Mark» hævdes som nordisk betegnelse)
og rundt om i retsvæsenet lige til selve ordet lag. I det hele
mener Steenstrup, at man har været altfor letsindig med at føre
udtryk og forhold tilbage til den fællesgermanske tid, og han synes
unægtelig at have vist, at månge ord og retsformer, som man har
gjort til oldengelske eller germanske, i virkeligheden først ere
indførte af de nordiske vikinger. Også for nordens egen ældste
retshistorie og deriblandt også for Sveriges vil dette fremragende værk
være af største interesse. — I emne beslægtet med Steenstrups
normanniske arbeider er en lille bog af A. Fabricius: Forbindelserne
mellem Norden og den spanske Halvø. Med respektabel flid har
forf. sammenstillet sit materiale og vei også hist og her bragt
granskningen et skridt fremad ; hverken i kundskab eller kritik kan han
dog tåle den så nærliggende sammenligning med Steenstrup.
Hvad vor ældre middelalders historie angår har dr. A. Heise,
hvis særlige område ellers er det sextende århundrede, gjenopvakt
den strid om staden Kjøbenhavns ældste forhold, der for nogle år
siden førtes mellem dr. O. Nielsen og A. D. Jørgensen. Som man
kunde vente, stiller Heise *) sig temmelig skeptisk til de mange
dristige slutninger og hypotheser, der ere fremkomne fra begge sider;
således vil det vei oftest gå, når en historiker kommer til den ældre
middelalder fra studiet af en nyere tid med de her så meget rigere
flydende kilder. Efter at have givet en udsigt over stridens gang
påviser han, at man ikke (ined O. Nielsen) kan bevise af Saxos
udtryk ([viens, urbs), at Kjøbenhavn 1167 var en aben landsby og
1171 en befæstet kjøbstad; men heller ikke vil. han indrømme
Jørgensen, at man af pavens udtryk i stadfæstelsen på Valdemars gåve
til Absalon kan udlede, at »castrum de Hafn» existerede, før bispen
anlagde sin borg her. Han imødegår derefter Jørgensens forsøg
på at vise, at byens ældste kirke ikke er Vor Frue, men S.Nicolai,
og kvarteret om denne byens ældste del, hvad der især støttes på
en særlig jordskyld, som herfra betaltes bispen efter jordebogen fra
1370. Resultatet bliver da det negative, at Klen nyere granskning
*) Det ældste Kjøbenhavn og den nyere Granskning. Historisk Tidsskrift
5 Række, II, 489—56Ï.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
