Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Öfversigter och granskningar - Öfversigt af Norges historiska litteratur under åren 1882 och 1883 af Y. Nielsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
norsk historisk litteratur 1 8 8 2-1 8 8 3.
xxxvii
ikke er meget stort, hvorfor det nu er tiden efter 1450, der især
er repræsenteret. Her gjör navnlig den saakaldte »Mihi cliene r s am
-ling» (hovedsagelig Kristiern II:s efterladte papirer) god tjeneste
med at levere stof. Hovedmassen af de norske diplomer fra
middelalderen findes samlet i rigsarkivet i Kristiania og i den
arnamagnæanske med andre samlinger i Kjöbenhavn. I de senere aar har
det af og til hændt, at der i Norge leilighedsvis er gjort enkelte
fund af gamle diplomer; men disse ere dog i regelen hverken
hyppige eller righoldige. Det störste af disse fund er det3 som for
nogle aar siden gjordes i Tönsbergs prestearkiv, ved hvilket der
fremkom mange diplomer fra det 14de, 15de og 16de aarhundrede.
Disse have tildels leveret stoffet til det sidste halvbind af
diplomatariet. Til diplomatariet vil der senere slutte ’ sig et norsk sigilverk,
der for tiden er under forberedelse.
Medens den middelalderske historie tidligere var de norske
forfatteres hovedemne, har der senere været en lang tid, hvori de
nye verker og afhandlinger, der saa dagens lys, hovedsagelig
omhandlede historien efter 1500. Heri er der imidlertid nu igjen
indtraadt en forandring, og i aarene 1882 og 83 kan der netop
paa-vises en række större og mindre afhandlinger, der have hentet sit
stof fra middelalderens norske historie.
I Historisk tidsskrift, anden række, III, s. 253—272 har
professor Dr Gustav Storm meddelt en Studie over de færöiske sagn
om bispesædet Kirkebö og kong Sverres ungdom, der er en kritisk
gjennemgaaelse af de i en meget ny tid opstaaede sagn om kong
Sverres ungdomsliv paa Færoerne. Det paavises, at disse, der nu
fortælles med stor rigdom paa allehaande udsmykkende enkeltheder,
rimeligvis skrive sig fra de fantasirige bearbeidelser, der ere
foretagne af den i 1852 afdöde færöiske prest Schröter. Han har
benyttet sagaoversættelser og nyere verker og paa et saadant grundlag
komponeret sagn, der nu ere gaaede over til at leve paa folkets
læber, og som af ellers kritiske videnskabsmænd uden nærmere
prövelse ere tagne for god og paalidelig vare. Hvad der efter
Storms behandling bliver tilbage som historisk sikkert, af alt, der
har været fortalt om den berömte norske konges ungdomsliv paa
Færoerne, er overmaade lidet.
Fra den samme haand er der, ligeledes i »Historisk tidsskrift»
(IV, s. 129—-188), leveret en anden afhandling, over et
middelal-dersk emne, nemlig Om lendermandsklassens talrighed i det 12te
og 13de aarhundrede. Forfatteren har sammenstillet alle
oplysninger om len d e r m æ il d e il e s antal og meddelt lister over disse, der
navnlig fra 1130 ere mere udförlige. Der er her samlet et rigt
materiale og derhos övet en oplösende kritik paa de gjængse
forestillinger. Skjönt forfatteren selv erkj ender, at fuldstændighed her
er umulig at opnaa, er der dog utvivlsomt tilveiebragt et betydeligt
materiale og kastet meget nyt lys over det gamle norske
aristokratis virkelige stilling inden samfundet og i dets forhold til de övrige
stænder. Med hensyn til retterboden af 1308, der ophævede len-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
