Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
ukorrekt. De sytten er nogle af de fornemste, men de er ikke
absolut »de förnämste», de förste i rang. Dette kan väre rigtigt om
präiaterue, derimod ikke om de verdslige råder, hvad netop den
an-förte trosknbsforsikring viser. De lire danske råder fra unionsbrevet
har her pläds som n:o 1, 2, 4 og 16, og er altså ikke de fornemste;
heller ikke de svenske og norske råder indtager uetop de förste
plad-ser, omend der her ikke er så månge imellem1. At de 17 ikke er
de fornemste af de tilstedevärende råder, synes da unägteligt; derpå
går mit tredje spörgsmål udrf).
Men det skuide jo ad denne vej godtgöres, at de 17 mälid, der
i unionsbrevet beslutter om foreningeu, var berettigede hcrtil, og er
det opnået? Hr Rydberg synes at niene det. Han tåler om de 17
som »representanter för de tre rikenas på mötet närvarande män»
(s. 322), som »tydligen valde som de ypperste närvarande
represen-tanterne för de tre rikena», som »de tre rikenas sjutton representanter»
(s. 324) o. s. fr. Men er de alt dette, fordi de påviselig er nogle
af de fornemste af de tilstedevärende råder? Lad os dog ikke
glerame, at for at bevise de syttens ret til at beslutte om unionen
må der godtgöres to ting, dels at hver af de sytten er berettiget
til at beslutte for sit eget vedkommende, dels at de alle tilsammen
er berettigede til at beslutte for deres medbrödre i rådet, hvoraf der
jo var mindst halvtreds til stede ved mödet. Det förste har Hr
Rydberg godtgjort, idet han har konstaterat, at de alle sytten er
medlem-mer of rådet, — men det andet har han åbenbart ikke bevist det
mindste om. Selv om de 17 virkelig vor de fornemste af alle
tilstedevärende råder, vilde deri jo itldeles ikke ligge nogen ret for
dem til at beslutte alene om en sag, der i lige grad vedkom alle
råder2. En sådan ret kan overhovedet umulig begrundes ud fra
troskabsforsikringen, thi at en brökdel af rådet beslutter på alle de
tilstedevärende råders vegne, det forudsätter et valg, en bestemt
be-myndigelse, en fuldmagt under en eller anden fortn, og om en sådan
kan der intet stå i det om helt andre ting hundlende brev af 13
juli. Herom kan kun fås oplysning i selve unionsbrevet, og vi spörger
da, hvad dette oplyser derom.
Svaret er yderst simpelt: der findes i brevet ikke et eneste
ord, der motiverer de 17 mänds ret till at beslutte på hele rigsmödets
vegne. Jeg siger: ikke et eneste ord, og jeg mener dette aldeles
1 Kuriöst Dok er der ikke i de to breve iagttaget ganske samme rükkefölge
ved de norske rSder. Dette modbeviser naturligvis ikke, jit ndstederne i det hele
er ordnede efter rangen, som Rydberg rigtigt har sagt (Inträdestal 8. 17).
3 Hr Rydberg er her blevet vildledt uf den tanke, der sä let opkommer
ander en polemik; han har merit, at ban ved at modbevise modstandernes p&stsnd
har bevist sin egen antagelse. Han har, som han mener, godtgjort, at disse 17
»fornemste» r&der var långt mere end blot pålidelige vidner; — men derved er
det naturligvis ikke bevist, at de var berettigede til at beslutte pü hele rigsmödets
vegne. Jeg benvttrr lejligheden til ot tilföje, ot det i övrigt niS betegnes som en
logisk umulighed at godtgöre, at nogen er mere end et vidne, iidfra at
vedkommende er rigirfid, fornern elier anset; thi hvorfor skuide en forncm rigsråd
ikke kunne opträde som vidne?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
