Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saxo (ed. Möller. I, p. 19—20) sig Oldtidens vaeldige
Sten-grave opförte af J se t ter, uagtet de talrige Kirker, der rejstes
i Danmark paa Saxos Tid, strengt taget vidnede om större
Snille og mere Arbejde end Oldtidens Stengrave.
Ved Kallundborg Kirke, hvor det aabenbart er den
dristige, ja dumdristige Konstruktion af det maegtige
Midt-taarn over de fire slanke Stensöjler, der har gjort at Sagnet
om en övernaturlig Bygmester har kunnet faa Fodfaeste, er
det atter Fin, der bygger, men Bygherren er Esbern Snare.
Paa samme Maade som St. Laurentius i Lund faar ogsaa
Esbern Snare Troldens Navn at vide, og han naevner det,
da Fin kommer flyvende med den sidste halve Stenpille til
Kirken. Trolden foer da bort gennem Luften med
Brud-stykket af Stenpillen; og derfor — föjes der til — staar
Kirken kun paa tre og en halv Stenpille (Thiele, Danske
Fol-kesagn. I (1820) S. 45—46).
Det gör den selvfölgelig ikke; men ogsaa ved andre
Kirker, der er opförte af en Trold — han hedde nu Fin eller
andet — mener man at kunne henvise til synlige Spor af
den Virkning, som Naevnelsen af Troldens Navn har
frem-kaldt. Snart er det et Par manglende Sten i Kirkemuren;
ingen kan faa Sten til at sidde fast i Hullet; snart er der
Spor af Jaettens Fingre paa Kirkemuren, snart har han i sin
Forbitrelse og Skuffelse slynget store Sten mod Kirken for at
tilintetgöre sit Vaerk.
Det er ikke her Meningen at give en Oversigt over, paa
hvilke Steder i nordiske Sagn en Trold optraeder som
Kir-kebygger *), eller forsöge at udrede Sagnets Traade. Enhver
x) Paa min Forespörgsel har Folkloristen Hr. Pastor emeritus, Dr. H.
F. Feilberg haft den Godhed at meddcle mig en Rsekke
Litteraturhenvisninger, som hidsaettes her: Afzelius, Svenska Folkets Sago-Häfder *. 111 (1845), S.
96 ff. — K. MullenhofT, Sagen, Märchen und Lieder der Herzogthumcr
Schleswig, Holstein und Lauenburg (1845), S. 299; Anm. S. 602. — lon Arnason,
Islenzkar J>j6dsögur og iEfintyri. I (1862), S. 58; smlgn. Adeline Rittershaus,
Die neuisländischen Volksmärchen (1902), S. 327. — Evald Tang Kristensen,
Iyske Folkeminder, isaer fra Hammerum Herred. III (1876), S. 91—92. —
Samme Forf., Danske Sagn. III (1895), S. 181—194. — Svenska Fornminnes-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
