Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa energisk Virksomhed som den, hvorom Skulpturerne
bserer Vidne. Den gamle Erkebiskop kunde med Rette slaa
sig til Ro med, at han havde skaffet Erkesaedet en vaerdig
Hovedkirke, og forövrig overlade Kirkens plastiske
Udsmyk-ning til sin Eftermands Omsorg. Den Ildsvaade, der
omta-les ved Aaret 1172 (S. R. D. I, 242; 369), har vistnok
ind-skrsenket sig til Byen Lund; i hvert Fald omtales det ikke,
at Domkirken er blevet berört af den, saa dette Aarstal giver
ikke noget Udgangspunkt. Det rimeligste er vel at antage,
at den plastiske Udsmykning er begyndi under Absalon.
Herhen hörer fremdeles de i Fölge Sagens Natur mindre
godt bevarede udvendige Skulpturer, paa Absis og paa de to
praegtige Portaler, Nordsidens og Sydsidens. Den plastiske
Udsmykning af Långhusets Kapitaeler har jeg ikke kunnet
undersöge tilstrsekkelig nöje til at have nogen bestemt
Mening om den, dog forekom ogsaa denne Udsmykning mig at
vaere fra denne Tid. Her kan göres opnxaerksom paa en
Notits af Jacob Helms. Han skriver (Danske
Tufstenskir-ker. S. 12. Anm.*): »Er det af nogen blevet oplyst, naar den
Omdannelse af Taerningkapitaeler til korintiske har fundet
Sted, der möder os i det andet Fag fra Vest i Lunds
Dom-kirkes Långhus, og som paa saa interessant Maade ses
paa-begyndt paa det ene Kapitsel paa Sydsiden ogsaa i det tredie
Fag?» Det maa dog bemserkes, at Helms, saa vidt man kan
se, taenker sig Muligheden af, at denne Omdannelse er
företaget i en meget sen Tid, det 17. Aarhundrede, hvilket jeg
anser for udelukket. Sammen med Lunde-Skulpturerne kan
man opföre Portaludsmykningen paa Dalby Kirkes Forhal
og vist ogsaa den morsomme Döbefont inde i Kirken.
Den Anskuelse, som lier er udtalt, stemmer aabenbart
overens med en af de lundensiske Forskeres Opfattelse af
Dom-kirkens Skulpturer (se Otto Rydbecks Afhandling i Festskriftet
til Oscar Montelius. S. 61—62). For at komme Skulpturerne
naer ind paa Livet maatte man imidlertid genemgaa dem rent
katalogmaessigt, og man maatte jaevnföre dem ikke blot med
Udlandets samtidige romanske Skulpturer, men ogsaa med
Skaanes egne. Det vilde utvivlsom vaere en lönnende Op-
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
