Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Sherlock Holmes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„De overgaar virkelig Dem selv, Watson,“ sa
Holmes, skjøt stolen tilbake og tændte en
cigaret. „Jeg maa sige, at De i alle de fortællinger,
som De har været saa venlig at gi om mine smaa
foretagender, har havt for vane at underordne
Deres egen dygtighed. Det kan nok være, at De
ikke er selvlysende, men De er dog en lysbringer.
Nogen mennesker har uten selv at være genier
en merkelig evne til at anspore geniet hos andre.
Jeg indrømmer, kjære ven, at jeg staar i stor gjæld
til Dem.“
Han havde aldrig før sagt saa meget, og jeg
maa tilstaa, at hans ord glædet mig meget, ti jeg
havde ofte følt mig støtt ved hans likegyldighed
for min beundring og de forsøk jeg havde gjort
paa at faa hans fremgangsmaater offentlig kjendt.
Jeg var ogsaa stolt ved tanken paa, at jeg i den
grad havde tilegnet mig hans system, at jeg kunde
anvende det paa en maate, som vakte hans bifald.
Han tok nu stokken fra mig og undersøkte
den i nogen minutter med blotte øine. Derpaa
la han med en interessert mine cigaretten væk,
tok stokken hen til vinduet og betragtet den atter
nøie gjennem et seglas.
„Interessant, skjønt almindelig,“ sa han, idet han
satte sig i sit yndlingshjørne i sofaen. „Der er
utvilsomt et par antydninger paa stokken. De gir
os grundlag for adskillige slutninger.“
„Har noget undgaat mig?“ spurte jeg med en
viss selvfølelse. „Jeg skulde tro, at det ikke er
noget av betydning, som jeg har overset?“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
