Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Baskerville herregaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev overrasket, da jeg ved utgangen fik se to
militært antrukne mænd i mørke uniformer, som stod
støttet paa sine geværer og mønstret os skarpt, da
vi passerte forbi.
Kusken, en liten lavvoksen kar med et haardt,
kantet ansigt, hilste paa sir Henry, og nogen
minutter efter kjørte vi raskt ned ad den brede,
støvgraa vei. Paa begge sider bredte sig enge med
saftig græs, og gamle gavlhuse dukket frem mellem
det tætte- løv; men bak de fredelige, sollyse
marker tegnet sig moens lange, dystre bølgelinje mørkt
mot himmelen, i bakgrunden avbrutt av taggete,
uheldspaaende høidedrag.
Vognen svinget ind paa en sidevei, og vi
fortsatte videre op gjennem dype hulveie, hvor
aarhundreders færdsel havde efterlatt sine spor, med
høie skraaninger paa begge sider, bevokset med
fugtig mose og store, rustfarvede bregner.
Broncefarvede og flekkete buske og krat skinte i
straalerne av den nedgaaende sol.
Det gik stadig opover. Vi passerte paa en smal
stenbro over en støiende elv, der fosset og
skummet mellem graa kampestene og slynget sig
nedover en dal, der var tæt bevokset med ældgamle
ek- og furutrær.
For hver sving av veien gav sir Henry sin
beundring høilydt uttryk og kom med spørsmaal i
det uendelige. Alt forekom ham skjønt; men for
mig var det, som der laa noget dystert over hele
dette landskab, hvorpaa høsten allerede havde sat
saa triste merker. Gult løv dækket allerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
