Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Baskerville herregaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pludselig saa vi ned i en grytelignende
fordypning, fuld av forkrøblete ek- og furutrær, vredne
og krummede av aarrækkers rasende storme. Over
trætoppene raket to hoie, smale taarne op. Kusken
pekte med svøpen.
„Baskerville herregaard,“ sa han.
Dets herre havde reist sig op og stirret med
rødmende kinder og straalende øine.
Nogen minutter efter var vi fremme ved porten;
dens døre med de fantastiske ornamenter var av
smedejern, og paa hver side stod en veirbitt,
moseflekket portstolpe, prydet med Baskervillernes
vildsvinehode. Portnerboligen var nu en ruin av sort
granit med nøkent bindingsverk. Men like imot
den saaes en ny, endnu blot halvfærdig bygning,
førstegrøden av sir Charles’ sydafrikanske guld.
Gjennem porten kom vi ind paa den brede
vei, som førte op til hovedbygningen. Vognhjulene
gled atter over nedfaldent løv, og de gamle
trækroner dannet en mørk buehvælving over vore
hoder.
Der gik en gysen gjennem sir Henry, da han
saa opad den lange, mørke vei, ved hvis anden
ende hovedbygningen lyste spøkelsesagtig.
„Var det her?“ hvisket han.
„Nei, barlindalléen er paa den anden side.“
Den unge arving saa sig omkring med et
uttryk av uhygge.
„Ikke noget under, at min onkel maatte ha en
følelse av, at noget ubehagelig luret paa ham, paa
et saadant sted som dette. Det kan jo skræmme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
