Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Baskerville herregaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vist Dem huset, men Barrymore vil være en bedre
fører end jeg. Farvel! Betænk Dem aldrig paa
at sende bud efter mig, naar De ønsker, dag
eller nat, hvis jeg kan være Dem til nogen tjeneste.“
Vognen forsvandt nedover veien, medens sir
Henry og jeg gik ind. Døren faldt tungt i efter
os. Det var et meget smukt værelse, vi kom ind
i, stort og høit med tunge paneler av svære
ekebjelker, sorte av ælde. Paa det store, gammeldagse
ildsted bak det høie jerngitter knitret og spraket
en kubbeild. Sir Henry og jeg varmet vore hænder
over den, for vi var temmelig frosne efter den
lange kjøretur, og betragtet det høie tynde vindu
med gammelt, farvet glas, ekepanelet, de utskaarne
hoder og vaabenskjoldene paa væggene; alt fortonet
sig taaket og ubestemt i det dæmpede lys fra
midtlampen.
„Det er akkurat, som jeg havde tænkt mig
det,“ sa sir Henry. „Er det ikke som billedet av
et gammelt familiesæte? Og dette er det samme
hjem, hvor min slegt har bodd i fem hundrede
aar! Det er rent høitidelig at tænke paa.“
Jeg saa hans mørke ansigt lyse op med barnlig
begeistring, medens han sat og saa sig rundt.
Lyset faldt like paa ham, medens de lange skygger
trak sig nedover væggene fra taket og dannet som
en sort tronhimmel over ham.
Hushovmesteren Barrymore havde draget omsorg
for, at reisetøiet blev bragt op paa vore værelser,
og kom nu tilbake. Han stillet sig foran os med
en velopdragen tjeners ærbødige holdning. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
