Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Familien paa Merripit-gaarden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Det er vel os selv og ikke huset, som har
skylden!“ sa sir Henry. „Vi var trætte og frosne
efter kjøreturen. Derfor saa vi alt i et mørkt lys.
Nu, da vi har hvilt ordentlig ut, tar alt sig meget
hyggeligere ut.“
„Men jeg kan ikke tro, det bare skyldtes tom
indbildning,“ svarte jeg. „ Hørte De ikke, at der
var en, som graat og sukket inat; det var vistnok
en kvinde?“
„Jo, det er merkelig, jeg indbildte mig virkelig
halvt i søvne, at jeg hørte noget slikt. Jeg ventet
rolig en stund, men siden hørte jeg ikke mere
til det. Jeg tænkte derfor, at det kun havde været
en drøm.“
„Men jeg hørte det ganske tydelig. Jeg er
sikker paa, at det virkelig var en kvindes hulken.“
„Vi maa straks skaffe rede derpaa.“
Han ringte paa klokken og spurte Barrymore,
om han kunde gi nogen forklaring. Det forekom
mig, som om dennes bleke ansigt blev en smule
endnu blekere, da han hørte sin herres spørsmaal.
„Der findes bare to kvinder her i huset, sir
Henry,“ svarte han. „Den ene er
bryggerhuspiken, som sover i den anden fløi. Den anden er
min kone, men jeg kan svare for, at det ikke var
hende, som hulket.“
Men da han sa det, talte han usandhed, for
jeg møtte tilfældigvis efter frokosten fru Barrymore
i den lange gang. Solen faldt like paa hendes
ansigt. Det var en tykfalden kvinde, tung og træg
i sine bevægelser og med et haardt, strengt uttryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
