Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Familien paa Merripit-gaarden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
undersøke alle dele av landet rundt omkring her,
og nu tænker jeg, der er faa mænd, som kjender
det bedre, end jeg gjør.“
„Er det saa vanskelig at lære at kjende?“
„Meget vanskelig. Denne store slette i nord
der for eksempel, med de besynderlige høidedrag,
som raker op av den. Kan De se noget
merkelig der?“
„Det maatte være et udmerket sted for et
galopridt.“
„Ja, det skulde man uvilkaarlig tro, men denne
formodning har kostet folk deres liv før denne dag.
Kan De se de lysegrønne flekker, som er strødd
tæt utover?“
„Ja, jorden ser ut til at være mere frugtbar
der end andetsteds.“
Stapleton lo. „Det er den store Grimpenmyr,“
sa han. „Et feiltrin der er døden for mennesker
og dyr. Det er ikke længere end to dage siden,
jeg saa en hest gaa like ut i den. Den kom aldrig
op igjen. Jeg saa dens hode en lang stund stikke
op av sumpen, men tilslut forsvandt den i dypet.
Selv i tørketiden er det farlig at sætte over denne
strækning; men efter høstregnet, som nu, er den
likefrem skrækkelig. Men jeg kan nu finde frem
selv midt inde i den farligste del og komme
tilbake. — Men der har vi sandelig atter slik en
ulykkelig hest!“
Noget brunt saaes ligge og velte sig i det
grønne græs. Derpaa strakte en lang, krampagtig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
