Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Familien paa Merripit-gaarden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stapleton havde opgit jagten og kom nu tilbake
ganske rød og forpustet av anstrengelsen.
„Er det dig, Beryl!“ sa han; men det forekom
mig, som om hans hilsen ikke var bare hjertelig.
„Du er vist svært varm, Jack.“
„Ja, jeg skulde fange en Cyclopides. Den er
meget sjelden og findes næsten aldrig her saa sent
paa høsten. Det var rigtig ærgerlig, at jeg skulde
gaa glip av den.“
Han talte i en likegyldig tone, men hans
smaa lyse øine saa ustanselig fra den unge pike
til mig.
„Ja, jeg vilde netop sige sir Henry, at det var
noget sent for ham nu at se moen i dens hele
skjønhed.“
„Hvem tror du denne herre er?“
„Jeg antar, at det maa være sir Henry
Baskerville.“
„Nei, nei,“ sa jeg. „Jeg er bare en ganske
almindelig mand, men jeg er en ven av ham. Mit
navn er doktor Watson.“
En skygge av skuffelse gik over hendes
uttryksfulde ansigt.
„Vi har talt sammen under feilagtige
forutsætninger,“ sa hun.
„Aa, det var vel ikke stor tiden til at tale
sammen i,“ bemerket hendes bror med de samme
spørgende øine.
„Jeg talte i den tro, at doktor Watson skulde
bo her og ikke blot var paa besøk. Det er
naturligvis ganske det samme for ham, om det er tidlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
