Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Doktor Watsons anden indberetning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jeg blev sat i en meget stor forlegenhed. Jeg
visste ikke, hvad jeg skulde sige eller gjøre, og
før jeg var kommet paa det rene med mig selv,
havde han tat sin stok og var gaat.
Men da jeg tænkte over saken, havde jeg
ordentlig samvittighedsnag for, at jeg under noget
somhelst paaskud havde latt ham ute av syne. Jeg
forestilte mig, hvordan mine følelser vilde blive,
om jeg maatte vende tilbake til Dem og bekjende,
at en ulykke var hændt, fordi jeg ikke havde
fulgt Deres instrukser. Jeg forsikrer Dem, at jeg
blev het bare ved tanken derpaa. Det var
muligens endnu ikke forsent til at indhente ham, og
jeg begav mig derfor straks avsted i retning av
Merripit-gaarden.
Jeg skyndte mig, alt hvad jeg kunde, men saa
ikke noget til sir Henry, før jeg kom til det sted,
hvor stien hen til moen tar av. Jeg var ræd for,
at jeg trods alt ikke var paa den rigtige vei, og
gik derfor op paa en høi, hvorfra jeg havde utsigt
over moen. Det var den høi, hvor
stenbruddet er.
Herfra opdaget jeg ham straks. Han spaserte
henover stien sammen med en dame, som ikke
kunde være nogen anden end frøken Stapleton.
Det var klart, at det allerede var kommet til
forstaaelse mellem dem, og at de havde møtt
hinanden efter avtale. De drev langsomt henover
stien, fordypet i samtale, og jeg saa hende gjøre
smaa, raske bevægelser med hænderne, som om
det, hun sa, var meget alvorlig, mens han lyttet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
