Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Doktor Watsons anden indberetning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sir Henry paa hans værelse næsten helt til
klokken tre om morgenen, men vi hørte ingen lyd av
nogen slags.
Det var en høist kjedsommelig tørn, og det
endte med, at vi begge to sovnet i vore stole.
Heldigvis tapte vi derfor ikke modet, men
besluttet at gjøre et nyt forsøk. Næste nat skrudde vi
lampen ned og sat og røkte cigaretter. Vi var
saa stille som mulig. Det var utrolig, hvor
langsomt timerne snek sig frem, men vi holdt ut med
den samme taalmodige interesse, med hvilken
jægeren betragter den fælde, hvori han haaber, at
byttet maa gaa.
Klokken blev ett, og den blev to. Vi havde
nær for anden gang git det op i fortvilelse, da vi
pludselig begge satte os opreist i vore stole med
alle sanser skarpt spændte. Vi havde hørt lyden
av skridt utenfor. Vi hørte nogen liste sig
varsomt forbi, indtil lyden døde bort i det fjerne.
Sir Henry aapnet forsigtig døren, og vi fulgte efter.
Vor mand var allerede kommet rundt galleriet, og
gangen laa i fuldstændig mørke. Vi stjal os
forsigtig fremover. Vi kom netop i rette tid til at
faa et glimt av den høie skikkelse med det sorte
skjeg og de runde skuldre, der listet sig paa
taaspidserne ned gjennem gangen.
Han gik ind av den samme dør som forleden.
Dørkarmen tegnet sig skarpt i skinnet fra lyset,
medens en gul lysbølge skjøt sig tvers igjennem det
dype mørke i gangen. Vi nærmet os saa forsigtig
som mulig, idet vi følte os for med foten for hvert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
