Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Doktor Watsons anden indberetning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Hvad i himmelens navn kan dette være, Watson?“
„Jeg vet ikke. Det er en lyd, man hører her
paa moen. Jeg har hørt den én gang før.“
Lyden døde bort, og alt blev stilt. Vi stod og
lyttet spændt, men intet hørtes.
„Watson,“ sa sir Henry, „det var en hund,
som ulte.“
Blodet blev koldt i mine aarer, for der var
noget brustent ved hans stemme, som vidnet om
den rædsel, han var blit betat av.
„Hvad kalder de denne lyd?“ spurte han.
„Hvem?“
„Folk omkring her.“
„Aa, de er yderst uvidende. Hvad kan det
interessere Dem at vite, hvad folk kalder den?“
„Jo, fortæl mig, Watson, hvad de siger.“
Jeg nølte, men det var umulig at undgaa
spørsmaalet.
„Folk siger, at det er hunden fra Baskerville,
som uler.“
Han sukket tungt og taug en stund.
„Ja, en hund var det,“ sa han endelig. „Men
lyden syntes at komme langt borte fra.“
„Det er vanskelig at sige, hvor den kom fra.“
„Den steg og faldt med vinden. Er ikke den
store Grimpenmyr paa den kant?“
„Jo, den er.“
„Ja, det er sikkert derfra. Kom nu, Watson!
Tror De selv, at det var en hund? Jeg er ikke
et barn. De behøver ikke at være bange for at
sige sandheden.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
