Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Utdrag av doktor Watsons dagbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Men hvilken sikkerhed har man for, at han
ikke overfalder nogen?“
„Han vil ikke gjøre noget saa taapelig, sir
Henry. Vi har forsynet ham med alt, han kan
trænge. At begaa en forbrydelse vilde jo blot
være at røbe sit skjulested.“
„Det er sandt,“ sa sir Henry. „Godt,
Barrymore — — —“
„Gud velsigne Dem, sir Henry; jeg takker Dem
av mit hele hjerte! Min kone vilde ikke ha
kunnet overleve det, hvis han var blit fakket igjen.“
„Jeg er bange, vi hjælper en slyngel, Watson.
Men efter hvad vi har hørt, synes jeg, at jeg ikke
kan forraade manden. De kan gaa, Barrymore.“
Denne gik med nogen faa, avbrutte ord til tak,
men stanset pludselig og kom tvilraadig tilbake.
„De har været saa god mot os, sir Henry, at
jeg skulde ønske at kunne gjøre det bedste for
Dem til gjengjæld. Der er noget, jeg vet, sir
Henry, og jeg burde kanske ha sagt det før; men
jeg opdaget det først længe efter undersøkelsen.
Jeg har endnu ikke sagt et ord om det til noget
menneske i verden. Det angaar sir Charles’ død.“
Sir Henry og jeg sprang begge op.
„Vet De, hvordan han kom avdage?“
„Nei, det vet jeg ikke.“
„Hvad da?“
„Jeg vet, hvorfor han var gaat til porten den
aften. Det var for at møte en kvinde.“
„For at møte en kvinde? Han!“
„Ja, sir Henry.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
