Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Manden paa klippekammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Jeg vet kanske ikke netop paa en prik, hvor
han er, men jeg er ganske sikker paa, at jeg kunde
hjælpe politiet til at faa tak i ham. Har det
aldrig slaat Dem, at hvis man vil opdage, hvor han
er, maa man finde ut, hvor han faar sin mat fra?
Saa kan man følge sporet videre.“
Han begyndte at nærme sig sandheden paa en
høist uhyggelig maate.
„Naturligvis,“ svarte jeg; „men hvordan vet
De, at han er paa moen?“
„Jeg vet det, fordi jeg med mine egne øine har
set den, som bringer ham mat.“
Jeg begyndte at blive urolig for Barrymore.
Det var en alvorlig sak at være i denne
ondskabsfulde stivnakkes vold. Men hans næste
bemerkning tok en tung byrde fra mit sind.
„De vil nok blive forundret, naar De hører,
at et barn bringer ham mat. Jeg kan hver dag
se det gjennem min kikkert, som jeg har oppe paa
mit tak. Barnet kommer gaaende ad den samme
sti bestandig paa den samme tid, og hvem skulde
det vel gaa til uten til fangen?“
Her var jeg virkelig heldig! Men jeg lot, som
om det ikke interesserte mig det mindste. Et barn!
Barrymore havde fortalt, at vor ukjendte mand blev
skaffet det nødvendige av en gut. Frankland var
kommet paa spor efter ham, ikke efter den rømte
fange. Kunde jeg faa ham til at meddele, hvad
han visste, vilde det spare mig en lang og
besværlig undersøkelse. Men jeg vilde aabenbart
komme længst med mistro og likegyldighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
