Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- 13. Garnene trækkes sammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Trettende kapitel.
Garnene trækkes sammen.
Sir Henry Baskerville blev mere glad end
overrasket ved synet av Sherlock Holmes, ti han havde
i nogen dage allerede ventet, at begivenhederne nu
havde artet sig saaledes, at de vilde tvinge ham
herned fra London.
Han satte dog store øine, da han saa, at min
ven ikke havde det mindste reisetøi, og ikke gav
nogensomhest forklaring av, hvorfor han ikke
havde det.
Vi skaffet ham straks alt fornødent, og ved det
sildige aftensmaaltid meddelte vi sir Henry saa
meget om vore oplevelser, som vi fandt det
ønskelig at la ham faa vite. Men først maatte jeg
opfylde den ubehagelige pligt at underrette
Barrymore og hans hustru om Seldens død. For ham
var budskabet vistnok en ublandet trøst, men hun
græt saart i sit forklæde. For alle andre havde
han kun været det brutale menneske, halvt et dyr
og halvt en djævel, men for hende vedblev han
bestandig at være den lille viltre gut, som hun
mindedes fra dengang, hun selv var en liten pike,
barnet, som havde klynget sig til hende. Slet
maa ogsaa den mand være, som ikke har en kvinde
til at sørge over sig.
„Jeg har gaat her i huset og sturet hele dagen,
siden Watson reiste imorges,“ sa sir Henry. „Jeg
synes virkelig, jeg fortjener ros, fordi jeg har holdt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Aug 6 22:10:10 2025
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/hundbask/0206.html
