Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13. Garnene trækkes sammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Det samme gjør jeg.“
„Godt. De er, efter hvad jeg hører, indbudt
til at spise middag hos Stapletons iaften?“
„Jeg haaber, at De ogsaa blir med. Det er
meget gjestfri folk, og jeg er sikker paa, at de
vilde blive meget glad, om De kom.“
„Jeg er ræd for, at Watson og jeg maa reise
til London.“
„Til London!“
„Ja, jeg tror, at vi vil være til mere nytte der
for øieblikket.“
Sir Henry blev paafaldende lang i ansigtet.
„Jeg haabet, at De var kommet for at hjælpe
mig ut av denne affære. Baskerville herregaard
og moen er ikke egentlig nogen hyggelige steder,
naar en er alene.“
„Kjære sir Henry, De maa stole blindt paa mig
og gjøre nøiagtig, som jeg siger Dem. Sig Deres
venner, at vi med glæde vilde ha været med Dem,
men at presserende forretninger nødsaget os til at
reise til London. Vi haaber imidlertid at komme
snart tilbake til Devonshire. De maa ikke glemme
at sige dem det.“
„Nei, naar De endelig vil det saaledes — —“
„Vi har ikke noget valg.“
Jeg saa paa sir Henrys rynkede bryn, at han
var meget støtt. Han opfattet det hele, som om
vi svigtet ham.
„Naar ønsker De at reise?“ spurte han koldt.
„Straks efter frokost. Vi skal kjøre til Coombe
Tracey, men Watson vil la sine saker blive igjen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
