Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Hunden fra Baskerville
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hun brast i en heftig graat.
„De er ikke velvillig stemt mot ham, fru
Stapleton,“ sa Holmes. „Sig os da, hvor vi kan finde
ham. Har De nogensinde hjulpet ham i det, som
ondt var, saa gjør bot derfor ved at hjælpe os.“
„Der findes bare ett sted, hvor han kan ha
flygtet hen,“ svarte hun. „Der er en gammel
tingrube paa en ø langt ute i sumpene. Det var der,
han holdt sin hund, og der havde han ogsaa
truffet foranstaltninger til at finde et tilflugtssted. Dit
maa han ha flygtet.“
Taaken laa som hvit uld ind til vinduerne.
Holmes holdt lampen op mot den.
„Se,“ sa han, „ingen kan finde veien til
sumpene inat.“
Hun lo og slog hænderne sammen. Hendes
øine og tænder straaite av skadefro glæde.
„Han kan nok finde veien frem, men aldrig
tilbake,“ sa hun. „Hvorledes skulde han kunne
se veiviser-stolperne inat? Vi har sat dem op
sammen, han og jeg, for at avmerke veien gjennem
sumpen. Aa, om jeg havde tat dem væk idag!
Da vilde De havt ham i Deres magt.“
Det var klart, at enhver forfølgelse vilde være
forgjæves, før taaken havde lettet. Imidlertid lot vi
Lestrade blive tilbake for at passe paa huset, medens
Holmes og jeg begav os til Baskerville herregaard
med sir Henry. Historien om Stapletons kunde
ikke længer holdes skjult for ham; men han tok
slaget med ro, da han fik vite sandheden om den
kvinde, han havde elsket. Nattens oplevelser havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
