Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valg og kjøb af hund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
eller skyder daarlig. Han skiller sig ved den og kjøber en ny, saa
snart dertil findes raad og anledning. Derimod er det en kjends
gjerning, at de fleste jægere meget nødig skiller sig ved sin hund,
seiv om den er daarlig egnet til jagt. Ja, de fleste taaler ikke en
gang at høre sin hund udsat for kritik, som de ta’r meget unaadig
op; de hænger med lidenskab ved bestet, der faar dø sottedøden,
skjønt det kanske bringer sin herre og mester utallige kvaler paa
jagten. Denne kjærlighed kan forklares, men den bør ikke faa be
seire den sunde sans. Man maa gjøre sig haard og skille sig ved
den uduelige hund, som man skiller sig ved det übrugelige gevær.
Tabet forvindes let i det øieblik man faa en ny med bedre egen
skaber!
Og endelig: Man bør benytte den gunstige anledning, nåar den
tilbyder sig og da gribe rask tii. De fleste af mine hunde har jeg ikke
havt fra hvalp, thi hvorfor skulde netop jeg være saa heldig at faa
fat i hvalpe med de fineste anlæg og muligheder? Og seiv det
mest taalmodige arbeide og den omhyggeligste dres
sur skaber ikke en overlegen hund af et tarveligt
emne uden særlige anlæg.
Derimod har jeg af og til, ofte rent tilfældig, set hunde, ældre
som yngre, i arbeide og har forstaaet, at de burde kunne bringes
op til noget ekstra. Jeg har da forsøgt at sikre mig hunden og er
sjelden blevet skuffet, seiv om jeg tilsyneladende har kjøbt for dyrt.
I de nordiske lande har nu de engelske racer trængt fuldstændig
igjennem, og vi har nu et større udvalg af pointers og setters end
England, ja kanske end United States med sin tidobbelt større be
folkning. Vil man ha’ en rolig hund, der er let at dressere og føre
i marken og som regel i besiddelse af god forstand, kan man være
godt tjent med den tyske „Vorsteher". Denne slags hunde er med sit
korte, rolige søg ogsaa meget brugbare paa skogsfugl, tiur og orre,
men kommer dog aldrig op mod de bedste engelske hunde.
Det er en modesag med hunde, som med saameget andet; om
trent alle vil ha’ de mere „racinglike", livlige og hurtige engelske
hunde. Den tyske korthaar er i afgjort mindretal og vil vel altid
blive det hos os. Og en race som f. eks. griffonen ses nu sjelden.
Og dog har den havt en saa berømt forkjæmper,- som selve for
længst afdøde captejn W. Dinesen („Boganis"). Han har i Viggo
Møllers „Hønsehunden" hævet griffonen til skyerne, betegnet den
som lige udmerket til skogs- og markjagt. Der blev ogsaa gjort for
søg paa at skaffe denne hund indført i Danmark. I de senere aar er
imidlertid denne race kommet endel op, og navnlig i Sverige har den
mange ivrige tilhængere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
