Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valg og kjøb af hund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
1
wright et vegtig indlæg fil fordel for den „rene" pointer i modsæt
ning til de slegter, der er blandet med „Foxhound"blod, en blan
ding, som han mener har skadet pointerstammen umaadelig og
sterkt fordømmer. Men at denne krydsning med „foxhound", i sin
tid udført af jægere og opdrættere som lord Bentinck, oberst Welfitt,
G. Ashton og Mr. Lort m. fl. ikke er foretaget rent paa slump, turde
være indlysende. En hund som „Naso of Kipping" (Naso 11, K. C.
S. B. 11547) der af Mr. Lort solgtes til .Westminster kennelclub"
America for ca. kr. 5000, skildres som sin tids første hund i marken,
og denne pointer er efter Mr. Arkwrights mening en „foxhounds
bastard". Mr. A. siger, at disse hunde har tilbøielighed til at rode
paa foden. Kan være, men saa har mange af dem ogsaa den evne,
der skyldes rævehunds-blodet, at kunne rede en gammel fod ud og
følge den — og denne egenskab er af største nytte paa jagt i skog.
Krydsningen med foxhound har desuden — og dette er af stor
betydning for vore nordiske pointere, — givet enkelte stammer et
tykkere haarlag og gjort dem haardføre. Man ser en hel del poin
ters med ganske tyndt og glat haarlag. bl. a. har alle de sortfar
vede. som jeg kjender, og ligeledes „Herthahundene" denne man
gel. Disse tyndhaarede pointers fryser i koldt cg vaadt veir, og til
jagt i høifjeldene egner sig ikke en hund, som kryber sammen og
sutrer under en strid regnskur. De hunde, hvis haarlag er tykt
og stridt, som paa mange støverracer, fryser ikke og klarer sig
Tel saa godt, som en setter i üblidt veir. Skal Deres pointer bruges
til al slags jagt, da vær opmerksom paa forældrenes (og hvalpens)
haarlag ved valget.
Imidlertid har hele dette spørgsmaal ikke videre betydning mere
thi da foxhoundsblodet ikke fornyes, er nutidens pointerstammer
igjen „rene". Fra min ungdom husker jeg pointers med de Jys
brune pletter over øinene (foxhoundsblod), dem ser man ikke mere.
Somsagt, hunde, der er virkelig gode baade paa aaben mark
og i skog er sjeldne fremtoninger. Men de findes. En saadan hund,
der flyver hen over stubben og lyngen, gaar kanske i skridt paa en
bekkasinmyr! Den slags individer har nemlig forstaa
elsen af sin opgave: at bringe fuglen for bøsse n.
Og de lemper derfor sit søg og hele arbejde efter terrænget, vild
tets art og forholdene.
Om skogshunden skriver D. J. Wadén i ..Finska kennelklubbens
tidsskrift", h. 111, 1906, følgende:
„Når en i engelsk mening fardig falthund efter några larospån
i skogen formår uppfatta beskaffenheten af det nya villebrådet och
#e saregna fcrhållandena, under hvilka jakten dar forsiggår, så att
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
