Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valg og kjøb af hund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
Hunden bør føres af sin eier; en ukjend: fører vil den neppe
respektere. Hvis man seiv er ukyndig, faar man søge hjælp til be
dømmelsen hos en dygtig jæger af sit bekjendtskab.
En øvet jæger behøver ikke lang tid til at se om hunden har
anlæg eller kan betegnes som jevnt god. Af stor nytte er det at
kunne sammenligne med en anden god og øvet hund. Finder man
rigelig med vildt, kan prøven være sluttet paa et par timer. Til at
fastslaa, at hunden er særlig fremragende, noget ekstra, kræves der
imod som regel en længere tid og helst jagt sammen med andre,
gode hunde.
Hvor man kun har høifjeld til sin raadighed, maa prøven foregaa
i jagttiden eller efter Iste august, da rypekyllingerne er flyvedygtige.
Ryper er ellers ikke den heldigste vildtart at prøve hunde paa, da
de ikke frembyder videre vanskeligheder; de er for lette at be
handle. Tæften er sterk, og fuglen trykker haardt. Skogsfugl er igjen
svære at finde, og prøven i skog kræver desuden særlige egen
skaber hos hunden. Hvor der findes raphøns, tilraades at forsøge
paa disse. Om vaaren træffes de fra Iste april (i Danmark og Syd
sverigé fra ca. Iste mars) parvis udover markerne, og de trykker i
godt veir udmerket.
Den virkelig gode hund kjendes væsentlig paa tre ting:
For det første vil man lægge merke til at hunden, nåar den faar
lov til at slaa ud, har paa det rene, dens opgave nu er at søge vildt.
I rask gallop stryger den ud fra føreren; dens søg er hurtig, men
tillige jevnt uden unødige ophold; den braastopper ikke hvert øie
blik for at ta’ rede paa en eller anden lugt, der pludselig slaar den
i næsen. Søgets jevnhed brydes først i det øieblik, hunden træffer
vildtet eller dets fod. Herpaa kjendes den fine næse samt at hunden
er selvsikker og har erfaring paa jagt.
Den hund, der uophørlig kaster rundt, stopper og roder om
kring med svingende hale, kan man være sikker paa enten ikke er
begavet med nogen første klasses næse eller mangler erfaring. Man
erindre, her tales om den øvede hund, ikke om en hvalp.
At hunden derimod tåger stand for lerker eller andre smaafugl
behøver ikke at være tegn paa daarlig næse, men kan skyldes
mindre god dressur og mangel paa tilstrækkelig jagtøvelse. Denne
feil kan afhjælpes, men den maa dog altid betragtes som et minus,
thi enkelte ellers gode hunde beholder hele sit liv den uvane af og
til at ta’ stand for smaafugl.
For et sæde, hvor fuglen netop har lettet, staar enhver hund
fast, men den gode næse røber sig efter nogle sekunders forløb;
Hund og jæger 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
