Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valg af hvalp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
Mange holder paa, at setteren passer bedst til Nordens veirfor
hold, men efter min mening er pointeren ligesaa brugbar. Mange
slegter af pointers har et meget tæt haarlag, desuden fryser hunden
ikke under selve jagten. Og i hvilestunder i koldt og raat veir kan
man, hvis hunden er meget tyndhaaret, lægge et tyndt klæde med
stropper (det folger rypesækken og veier ikke mere end et par pa
troner) over ryggen, saa klarer den sig udmerket. En glathaaret
hund holdes let ren, befries lettere for utøi, og bli’r, hvad der er
meget vigtig hvor hunden tilfjelds ikke kan ligge inde ved peis
eller ildsted hele natten, hurtig tør, medens den langhaarede bruger
timer dertil.
Paa den anden side har setteren fordelen i koldt vand, meget
tæt og tornet krat og høi, skarp lyng. Desuden under transporter
ved lav temperatur. I meget varmt veir vil dog det sterke haarlag
bringe den mange lidelser og forringe dens lugteevne. Man ser,
vegtskaalen svinger til begge sider!
De jagtlige egenskaber er de samme hos pointers og setters.
Man hører rigtignok endnu af og til den paastand fremsat, at de
fører sig ganske forskjellig i marken og ligeover vildt; men spørger
man saa, hvori denne forskjel bestaar, faar man uholdbare paa
stande til svar. Der gives f. eks. „forsigtige" pointers og setters
om hinanden. Gordonsetteren betegnes i endel jagtbøger som særlig
vild og vanskelig at faa skik paa, men det stemmer ikke.
Ved valg af hvalp bør hovedvegten lægges paa
slegtens a f stamn ing, da der er stor ulighed paa
hunde af forskjellige slegter, og det er herpaa man skal
ha’ sin opmerksomhed rettet.
Der findes f. eks. bevislig hundefamilier, hvor evnen til rappor
tering og anlæg for apportering nu for tiden er medfødt.
I de sidste 60—70 aar har ikke alene alle racer af staaende
hunde forandret sig i udseende, men ganske sikkert har ogsaa de
sjælelige egenskaber gjennemgaaet en udvikling. Vi har nu hunde
med übændig jagtlyst, med en tidligere ukjendt energi, men ogsaa
med sterk lydigheds-følelse, der gjør dem lette at behandle. Andre
er igjen meget haarde; her er stor forskjel inden de enkelte familier.
Vi har ogsaa faaet helt overnervøse hunde, der er umulige paa jagt
uden med særlig forsigtig behandling. Der en intet merkelig heri.
Naar vi ser hen til den rivende udvikling inden husdyravlen i sin
almindelighed, er det ganske naturlig, at en lignende fremgang har
fundet sted for hundens vedkommende. Og vi maa erindre, hvor
hurtig dette dyr forplanter sig; i en menneskealder avles ofte 8 til
12 led.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
