Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valg af hvalp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
absolut sikkerhed. Her er nogle vink. En kort krop gir’ mere kraft
end en lang. Halen bedømmes lettere end hodet. Den maa ikke
være alt for lang, ikke bæres skjævt eller for sterkt krummet op
efter, heller ikke med krøl mod spidsen. Pointerens hale maa ikke
være for tynd ved roden. Forbenene maa ikke være krumme;
brystkassen ikke saa bred, at hunden bli’r hjulbenet; denne feil har
dog neppe indflydelse paa dyrets udholdenhed. En betydelig feil
er derimod, at albuen er dreiet indefter, saa forbenene hindres
i sine bevægelser. De fleste, der vil forståa sig paa hunde, taler
altid om de løse skuldre (skulderbladene er løse, saa tær ne dreies
indefter; dette kan i svære tilfælde tydelig ses under huden) som
en af de værste feil. Vakkert er det heller ikke og bør vel helst
undgaaes. Men efterat jeg er bli’t opmerksom paa forholdet, har jeg
fundet, at disse hunde med løse skuldre ofte er i besiddelse af en
forbausende udholdenhed; jeg anta’r, at eiere af hunde med denne
feil har gjort samme erfaring. Høie ben gi’r hunden et bestikkende
udseende (hvis det andet er iorden). Men i almindelighed har den
høibente hunds brystkasse ringe dybde, og med dybt bryst ser
hunden lavere ud. Dette med de lange ben er derfor ofte et øien
bedrag. Bagbenene maa ikke være indknebne i haseleddet, saa
hundens labber dreies udåd. Hodet spiller ved udstillinger den
største rolle, men har jo intet at gjøre med dyrets kropsbygning,
hvoraf kraft og udholdenhed betinges. Afsatsen, hvor næsen be
gynder, det saakaldte „stop" skal være skarpt markeret, hvor talen
er om pointer og setter; panden og næsen maa altsaa ikke løbe i
samme linie. Partiet, hvor næsen begynder, næseroden, maa ikke
være for tykt. Tænderne skal være sunde, sidde lige, og hunden
maa ikke ha’ underbid (overbid er sjeldent). Øinene bør ikke være
lyse hos hunde med mørk farve, "brune eller sorte flekker. Snu
dens farve er mindre væsentlig; en kjødfarvet næse er dog ikke
smuk. Hængende halshud pynter ikke. Halsen maa ikke være for
kort og tyk. Feil som toppede ører og svai ryg opdages let. Har
man den forholdsvis sjeldne anledning til at vælge sin hvalp af et
halvtaars gammelt kuld, vil flere af disse feil træde meget tydelig
frem. I min grønne ungdom blev jeg meget imponeret af en bonde
jæger, der aabnet hvalpenes gab foråt se om ganen var besat med
sorte flekker — det skulde være et usvigelig tegn paa de fineste
jagtlige egenskaber — og endnu findes „lægfolk" der deler denne
tro; selvfølgelig ammestue-snak.
Man maa huske en hvalp altid er mere klodset og uskjøn i sine
bevægelser, end den udvoksede hund.
Forsøg ikke at ville bedømme hundens hurtighed i marken fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
