Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dressuren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
Naar alle de foran nævnte øvelser gaar glat, kan man lære hun
den at „ligge igjen" og forblive rolig, seiv nåar læreren fjerner sig
ud af dens synskreds.
Man gaar først bag en hæk eller lignende og holder derfrå øie
med hvalpen. I begyndelsen kan man om fornødent lægge en jagt
sæk eller et af sine klædningsstykker ved hunden, det vil berolige
den.
Denne færdighed, at „ligge igjen" kommer paa jagten til nytte,
nåar man vil liste sig ind paa en rovfugl eller skal forbi en kobø
ling (flok kjør) og desuden under flere andre forhold.
Man maa lære hunden ikke at ta’ et gjærde eller fare over
en klop (bro af et par stokke) samtidig med at jægeren gaar
over. Hunden skal gjøre „down" og vente til den faar et vink om
at følge efter. Det er ingen fornøielse, idet man stiger over en
skigar (gjærde af kløvede trær) pludselig at faa hunden op ved
siden af sig, saa den forøgede vegt bringer garen til at brase sam
men under en.
Heller ikke er det morsomt, nåar man forsigtig med bøssen i
den ene haand og en gren i den anden ballancerer over en klop,
da pludselig at føle hunden mellem benene. Man kan længe nok
brøle: „hinter, hinter, din satans bikje", hunden kan heller ikke
staa paa de glatte stokke, den maa over i en ruf, og det skal da
sjelden mangle, at den just benytter det øieblik, man seiv er midt
paa kloppen, til at tørne ud. Resultatet blir da som oftest, at en
eller begge parter havner i bækken!
Naar man følger fugl paa foden ved jagt i skog, er det ofte nød
vendig at jægeren først lydløst stiger over en forhindring for at være
skudberedt, hvis foden viser fuglen er kommet ind paa den anden
side.
At „gaa bag"— det tyske: „hinter", det engelske: „to heel"
(udtales: „tu hiil") kan ogsaa bruges — lærer hunden let.
Hvalpen tages i kort snor og trækkes tilbage. Med en myg kvist
i haanden gaar man nu afsted, og hvergang lærlingen vil trænge
sig frem foran dressøren, befales: „gaa bag" samtidig med at man
snerter hunden over næsen. Da den ikke er vant til saadan üblid
behandling, føler den stor respekt for pisken og skal nok ta’ sig
ivare. Paa et par timer er denne øvelse indprentet og glemmes ikke.
Stritter hunden imod og vil ikke lade sig føre i baand, maa den
vænnes dertil ved at staa bunden nogle timer ad gangen.
Om hunden senere ved befalingen: „gaa bag" stiller sig paa
høire eller venstre side af jægeren er ligegyldig. Bedst finder jeg
det er, at den holder sig bagved i et par skridts afstand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>