Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dressuren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
tilstrækkelig næse; en rigtig daarlig er omtrent ligesaa sjelden, som
en usedvanlig god.
Med hensyn til søg, da har de fleste nutidens engelske hunde
ikke alene de medfødte anlæg til at gaa over marken i gallop, men
ogsaa til at krydse op mod vinden. En hund med rigtig gode evner
i denne retning er af stort værd og sparer dressøren meget arbeide;
han har kun at lære hunden at indrette sit søg efter jægerens be
vægelser, saa den stedse lægger sin gallop i samme retning, som
dens herre gaar.
Et godt, naturlig søg, hvor hunden udnytter vindens hjælp,
er af saa stor betydning, at jeg aldrig vilde opta’ arbeide med en
ung hund, der ikke viser anlæg. foråt lære den at søge, men
opgi’ den og finde mig et andet og bedre emne. Af disse gives i
vor tid nok!
Ved prøven fører man hvalpen ud paa aaben mark, og den vil
da snart af sig seiv begynde at søge foran sin herre. Hvis den er
vant til at følge paa ture. vil den ikke være bange og holde sig ved
lærerens ben. men slaa ud. Har man en ældre hund med. som hval
pen kjender. vil den følge sin kamerat, men den bør saa næste gang
føres ud alene.
Hovedsagen er nu, at den unge hund har livlige bevægelser og
god fart. helst rask gallop. Seiv om den ikke straks krydser op
mod vinden, kan dette senere læres den. Samtidig bemerker man
med tilfredshed, at den lovende unge hund har livlig halerørelse
og fører sit hode godt mod vinden.
De aller fleste af vor tids hunde har som nævnt jagtlyst nok,
og en hund, der smaapusler omkring jægeren, røber ikke gode an
læg og bør helst opgives, hvis den fortsætter dermed.
Man kan nemlig ikke skabe fart i en træg hund;
endel egenskaber maa være tilstede fra naturens
haand som grundlag for jægerens videre arbeide.
Støder hunden under denne første prøve paa vildt, som den ikke
ta’r stand for. men reiser og forfølger, skal dressøren ikke bryde
sig derom, men lade som om sagen er ham aldeles uvedkommende.
Han har dog merket sig, om hvalpen har markeret vildtet paa for
haand ved at trække an eller et øieblik tåget fast stand. Jeg har set
mange unge hunde, der første dag, de blev sluppet løs paa vildt,
har ført sig som en gammel øvet hund og straks været fuldt brug
bare, og dette i kun 5—6 maaneders alder.
Om den unge hunds anlæg skriver W. Arkwright i sin før om
talte bog „The pointer and his predecessors" følgende:
„En raceren hund skal sekundere af naturen. Dette er et sik-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
