Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Søg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
de slaar ikke ud mere end 2—300 meter paa hver side af sin fører,
for ikke at tale om at de gaar med næsten mathematisk nøiagtighed,
krydsende marken i skarpe vinkler.
Dette aldeles regelmæssige søg passer imidlertid kun, hvor mar
ken er aldeles flad og inddelt i lige firkanter. Hvis ikke hunden her
søger regelmæssig, vil den let gaa forbi vildt. Derfor staar denne
slags søg i England med rette høit anskrevet.
I U. S. America gaar en god hund i flyvende fart i ret linie
kilometere ud i marken; vildtet skal her søges paa bestemte steder,
dommere og tilskuere folger efter tilhest eller vogns. En hund kan
være ude af syne op til 20 minutter; det hænder, at en deltager i
„field triar maa hentes tilbage paa sadelknappen! Ja, man har flere
eksempler paa, at hunde under jagtprøver er sporløst forsvundne,
antagelig dræbt af rovdyr. Naar hunden findes i stand, ofte ved
hjælp af andre hunde, der vekselvis slippes ud, stiger jægeren ned,
og begynder jagten.
De uhyre marker med bomuld og mais gaar hundene uden vi
dere forbi. Men de vildttomme pladser vil ogsaa den intelligente
hund gaa forbi andre steder, end i Amerika.
Kommer en hund paa høifjeldet til en stenur, snebræ eller et
stykke bart fjeld, vil den følge kanten; den hund, der begynder at
krydse over saadan mark, savner naturlige jagt-egenskaber, bruger
ikke sin forstand eller mangler øvelse. Ved hjælp af sin lugtesans
merker hunden, at dér ikke findes vildt, og dens instinkt vil si’ den,
at det er spildt uleilighed at søge over den slags mark.
Modsat englænderne behøver altsaa amerikanerne ikke at
befatte sig med at lære den unge hund det regelmæssige kryds
søg.
I Norden vil det i de fleste tilfælde være nødvendig at beskjæf
tige sig en del med hundens søg, hvis man vil have fuld nytte af
den. Enhver livlig ung hund har af naturen et slags søg; den stor
mer udover marken og tilbage til sin herre. Nu ser man ganske
vist af og til hunde med saa udmerkede naturlige anlæg, at de
trods manglende dressur er aldeles overlegne i marken. Hos dem
erstatter instinkt, nedarvede evner og intelligens de hos andre indi
vider tildels ved dressur bibragte færdigheder. I en artikel i „The
Field" heder det „En god hund er som indestængt damp — altid
færdig til at søge en udvei, hvorigjennem den kan slippe ud. Et
sligt dyr vil snart ombytte krydssøget med det vide søg, hvis ter
rænget og forholdene kræver det."
Men vi maa her holde os til regien og se bort fra undtagelserne.
Om nødvendigheden af, at der ofres arbeide paa at lære den unge
hund at søge rigtig, har D. J. Wadén i „Finska kennelklubbens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
