Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jagt-dressuren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
den lægger af efter en tids øvelse for vildt. Værre er det, nåar
hunden ta’r stand ved næsens hjælp; man kan da ofte ikke adskille
lerkestand fra stand for vildt. En ældre hund, der uophørlig ta’r
stand for smaafugl eller for enhver lugt af liv og saaledes narrer
jægeren, er en vederstyggelighed og bli’r umulig paa jagt. Ofte er
det desuden et tegn paa daarlig næse. Her maa dog indskydes-
Naar lerkerne en varm kveld ligger paa marken, staar der en meget
sterk tæft af dem; thi man ser seiv gamle, øvede hunde af og til
ta’ fast stand som for høns.
Alle slags kunstmidler for at faa hunden til at bære sit hode
høit under søget, som f. Eks. den før i tiden i England brugte „næse
pind"—en træpind med gaffel, der sluttet om hundens underkjæve
og hvis anden ende hvilte paa halsbaandet — er forlængst forladt
som unyttig. Hundens maade at føre sin krop og sine lemmer paa
under søget kan ikke bli’ gjenstand for forbedring — de naturlige
anlæg maa være tilstede og eneraadende. Man faar derfor i tide
fæste sin opmerksomhed paa disse anlæg.
A propos: høisøgeren : det er ikke altid at denne er overlegen
paa jagt, hvorom nærmere senere.
Og desuden : det er noksaa sjelden at man ser en virkelig høi
søger (o: en hund hos hvem snudespidsen er det høieste punkt
under søget). Dertil kræves voldsomt kraftige nakke-og halsmuskler.
De fleste hunde fører sin snude omtrent i høide med ryggen og
noget nedadbøiet. I standen derimod sætter enkelte hunde hodet til
veirs, hvilket ta’r sig godt ud
Hvis man nu ikke har rig anledning til jagt i hundens første
læreaar, eller den ikke viser udrnerkede anlæg i retning af sikker
hed, paalidelighed og lydighed, fraraader jeg at gaa videre med
den, end ovenfor beskrevet, første sæson.
Arbeid med dens appel og indskrænk Dem til at lade den gjøre
„down" i skud og for opflugt.
Lær den ikke at reise vildtet fra standen og lad den ikke appor
tere paa jagten.
Arbeide med hunden maa De til enhver tid; enhver
time paa jagten maa være en læretime for hunden. Idetheletaget
maa man aldrig ophøre helt dermed, hvis man ønsker at bevare
hundens gode egenskaber übeskaaret. Dette gjælder den ni aars
gamle hund saavelsom den unge hvalp.
Til at naa godt udbytte paa jagt hører, at saavel jæger som
hund gjør sit yderste; der maa til et stadig samarbeide mellem
jæger og hund. Fra det øieblik denne slippes maa jægerens biik
hviie paa den, ethvert feiltrin dadles og rettes; hunden maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
