Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rugdejagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
Paa skogsfugljagt om høsten faar hunden af og til stand for rugde.
Oftest ligger fuglen da i tætte granskogen, og skuddet bli’r van
skelig, hvis man da idethele faar det anbragt og ikke maa nøie sig
med at høre fuglen gaa op.
Ofte springer rugden foran hunden og trykker saa i kanten af
bevoksningen. Jeg har da flere gange med held forsøgt at gaa
udenom tykningen og gi’t hunden tegn til at gaa paa, hvorpaa fuglen
har kommet frem over lysningen og i hold for bøssen.
I sin bog „Baade fugl og fisk" har Fritz Huitfeldt skrevet et
godt afsnit orn rugdejagt i Norge, nærmest i trakterne om Christia
nia. Det fremgaar af hans skildring, at jagten paa disse skogsmarker
for en stor del ad
skiller sig fra jagten
i Danmark, hvorom
nedenfor. Detheder
bl. a. „Som med a!
fuglejagt gjælder det
at have vinden imod
sig, og som man vil
have bemerket, fal
der dette saameget
bekvemmere, som
der gjerne udpaa
efterrhiddagen lige
som kommer en
svag, kold gufs nedad skraaningerne, der da bør passeres i zikzak.
Disse kolde gufs har den store fordel, at de bestandig sniger sig langs
med terrængets overflade og paa den maade bedre fører tæften af rug
den i hundens næse. Jeg har ofte gjort den erfaring, at disse luftveks
linger trods sin svage hastighed er istand til at bære uddunstningen
200, ja indtil 300 alen afsted og det i saa rette linier, at hunden
gaar efter dem som efter en optrukket snor." Mon ikke netop luft
dragets svage hastighed bidrager til at bære tæften saa langt?
Hr. C. A. (Forstmester Chr. Aubert, Sorkedalen) skriver i „Norsk
Jæger- og Fisker-Foreninges Tidsskrift", 1 h. 1906:
„Rugden var ganske usedvanlig talrig i hele jagttiden og tryk
kede patent; det er merkeligt, hvor langt og raskt den løber undaf
paa marken. Flere gange er det hændt, at hunden har avanceret paa
foden 5 å 600 skridt, før den har faaet fast stand, og rugden har
tåget til vingerne; det har ikke alene fundet sted, nåar hunden har
markeret rugde, der har beitet, men ogsaa, nåar rugden først har
været opstødt og atter har tåget marken."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
