Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rugdejagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
f
rugde der, idet den kom seilende over trætoppene opstødt af andre
jægere, udstøde et skarpt „pss-ip", men dette er den eneste gang,
jeg har hørt den give lyd fra sig i Danmark.
Jagten i dette land om høsten er paa de fleste steder ikke saa
sikker som om vaaren. Høsttrækket begynder omkring midten af
oktober, er veiret meget mildt nordover, da lidt senere, og mens
der i enkelte skoge falder en mængde snepper, kan der i andre
lige ved siden af næsten ikke være en fugl, uden at man endnu
har kunnet forklare grunden. Paa godser med mange fasaner og
raadyr jages ikke paa denne aarstid (og ofte heller ikke om vaaren)
af hensyn til de forestaaende klapjagter. Høstjagten i Danmark kan
— ligesom i de sydsvenske løvskoge — være meget vanskelig, hvor
skogen er tæt med bestand af ung bøg og andre løvtrær, hvor baade
de grønne og brune, visne blade sidder paa træet. En hel del fugl
letter uden at man faar dem at se. Ofte ser man et brunt glimt;
skuddet kastes hen, men i næste sekund se’s et skimt af rugden
langt til en af siderne. Den vingerappe fugl kan gjøre lynsnare kast
foråt undgaa grene og løv, idet den reiser. Fritz Huitfeldt skriver,
at „rugden trykker ulige bedre om høsten, end om vaaren". Om
efteraaret er den federe og kanske mere magelig. Men der er stor
forskjel paa de enkelte individer. De unge og uerfarne, aarets kuld,
kan trykke haardt; men de gamle, der kjender rumlen, skal nok vide
at hytte sit skind.
Jeg kjender ingen finere sport paa jagtens omraade end sneppe
jagt med staaende hund i skog.
Ikke alene stiller denne jagt meget store fordringer til jægerens
skydefærdighed og raadsnarhed og til hunden; men de enkelte fugls
maade at opføre sig paa er høist forskjellig og kan ikke forud be
regnes i noget tilfælde. Sneppen vil stedse berede én nye over
raskelser. Den, der paa sneppejagt i skog til stadighed fælder sin
fugl i hvert tredie skud, har al mulig grund til at være tilfreds og
den, der i gjennemsnit kan tælle en sneppe for hvert andet skud,
er en konge paa jagtens omraade.
Og hvad siger ikke „Boganis" (i „Nye Jagtbreve") :
„Paa Sneppejagt gjælder ingen Personsanseelse. Der skal Rang
eller Penge (helst begge Dele) til for at faa de gode Poster paa
Klapjagterne; den Hare, der bliver forceret af Mynderne eller den
Hjort, der bliver sat af Meuten, har mange Gange kostet sin Vægt
i Sølv; for hver Fasan, der nedlægges, kunde et helt Knippe kjøbes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
