Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rugdejagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
skridts afstand. Hvis ikke hund og jæger da er særlig godt samimen
arbeidet, saa hunden rapporterer, kan man bruge en liden klokke
om dens hals (skjønt man i det længste kvier sig for dette red
skab) Jægeren kan da høre, hvor hunden er, og nåar klokkens lyd
stanser, vide, at det er stand.
Paa en vild hund, der støiende ruser gjennem krattet, og som
man hvert øieblik maa fløite og vente paa, er det til ingen nytte at
hænge klokke. Den slags hunde faar forøvrig kun stand for snep
per, der ligger som limet til marken. Ellers faar man i gunstigste
fald kun se et skimt af den over trætoppene.
En hunde-klokke skal være af en valnøds størelse, lukket som
en dombjelde (kanebjælde) og maa fæstes til halsbaandets ring med
kobbertraad, ellers slites den hurtig af og tabes. Sneppen synes
ikke at bryde sig om klokkens svage lyd; men enhver anden støi,
raaben eller fløiten forjager den sky fugl. Lydløst maa jæger og
hund gaa i skogen, ellers faar man kun se de haardt trykkende
snepper.
Hunden maa gjerne søge hurtig, hvis den kun samtidig er for
sigtig og lydløs; jo større fart, des bedre, thi saa kommer man over
skogen uden tidspilde. Det ta’r en hel jagtdag paa B—98—9 timer at
afsøge en skog paa 500 td. land, og skogen maa helst gaaes helt
igjennem hver dag.
Et godt resultat faar gjerne to øvede jægere, der gaar sammen
med én hund — to hunde er mindre heldig — de holder da en
afstand af 40 til 50 skridt eller noget mere, hvor skogen er aaben,
og har føling med hverandre ved dæmpede fløite-signaler. Gaar
man i kanterne af skogen, hvor sneppen gjerne ligger, saa holder
den ene sig en 40—50 skridt inde mellem trærne, medens den
anden gaar lige udenfor skogkanten. Paa varme solskinsdage liker
sneppen meget at ligge i denne eller paa de aabne forhugninger;
den bager sig i solen og holder da meget godt. Ellers spiller
veiret mindre rolle paa denne jagt; enkelte fugl trykker ligesaa
haardt i regn og blæst — altsaa modsat hønsefuglene — som i
mildt, varmt veir, der dog er det bedste, ikke mindst for jægeren.
Enkelte snepper, vel dem med stor erfaring, trykker ei i noget slags
veir, hvis de ikke er udmattet efter en lang reise. Ofte har jeg set
hunden staa et øieblik, f. eks. under tætte bjerke (birk) og ved at
bøie mig ned og kikke hen under grenene, har jeg faat se snep
pen, der har lettet lydløst, svæve langt henne i skogen.
Paa steder, hvor fuglen netop har lettet, ta’r hunden stand,
men det varer ikke mange sekunder, før den øvede hund har paa
Hund og jæger 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
