Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jagt paa skogsfugl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
en meget tam sport; kyllingerne trykker haardt foran hundens næse
og er meget lette at skyde.
Ofte har jeg paa de svenske moer, hvor lyngen strækker sig
uendelig med nogle faa spredte furur (fyr) som øer i et hav, set
den gamle „orrtup" hoppe i veiret over lyngen for at faa et over
blik og fastslaa, hvorfra den mistænkelige lyd kommer, hvorpaa
den igjen dumper ned paa samme plads. Har den nu set jægeren
— hunden bry’r den sig ikke saa meget om og faar desuden ikke
saa let at se — saa kommer man sjelden til skud. De kan jo prøve
lade hunden gjøre „down" og seiv hurtig søge at komme ind paa
„tuppen" fra den modsatte side, Men nu sidder fuglen med aabne
øine og paa spændte vinger og letter som oftest, for De nåar halv
veis frem til skudhcld, man kan ligesaagodt forsøge en rask „spurt"
lige paa fyren for muligens at faa skud.
Paa hederne i Holsten, hvor jeg flere aar 1891 —95 har drevet
jagt, fandtes enkelte orfuglkuld. De gamle haner kom jeg imidlertid
aldrig paa skud — de røk op paa 200 til 300 skridts afstand, tii
trods for at min hund var godt vant med jagt paa skogsfugl.
Orfuglen er i Norden mere udbredt end storfuglen. Der ynder
mere blandet bar- og løvskog, men træffes ogsaa — især i Finland
— i üblandet bjerkeskog. Efter Barth finder man ofte orfuglen, rug
den og haren paa samme mark. Ligesom tiuren, men hyppigere end
denne, træffes den i det øverste af bjerkeregionen og en sjelden’
gang i vidjerne, som stoder til løvskog.
Om sommeren nærer den sig af bær og blade samt forskjellige
larver og insekter — baade dens og storfuglens unger ynder my
reegg — og om vinteren mest af bjerkeknop og enebær
Tiuren foretrækker de store sammenhængende furu- og gran
skoge; den er mere kræsen i valg af opholdsteder end orfuglen.
Imidlertid kan man ogsaa af og til træffe den i ren bjerkeskog,
nåar denne stoder op til barskog, og rypejægerne finder den nogen
gang oppe i vidjeregionen ; seiv inde i fjeldet en halv mil fra skog
har jeg én gang truffet tiur.
I Finland opholder storfuglen sig ogsaa paa de dyrkede marker,
hvor disse ligger omkranset af skog, og i Sydsverige ynder baade
tiur og orfugl at ligge i de talrige smaa havreakre, der er spredt
over lysninger i skogene.
Tiuren liker de steder i skogen, der har høi og frodig under
bund af spraglet græs og bærsorter, ligesaa granskoge, hvor store
trær staar spredt udover frodig græsmark. Ofte ligger den ogsaa
ude paa de starbevoksede myrer i skogen.
I enkelte trakter træffer man tiurkuld aar efter aar, saalænge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
