Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jagt paa skogsfugl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
man ikke saa let spil, som med kuldene, om end ogsaa disse til
tider kan vise sig umedgjørlige og flyve op straks, de merker mind
ste uraad.
Af og til kan hunden overraske en gammel tiur, som sidder og
døser i solstegen langs en myrkant eller ved en skigar; fuglen op
dager pludselig hunden foran sig og trykker i forskrækkelsen haardt.
Og ofte kan den da lette med ganske langsomme vingeslag; dens
flugt ligner en kraakes (krage) og bli’r de første 20 meter tung:
den byder da et meget let skud. Først kommet i ordentlig flugt har
tiuren, som bekjendt, en vældig fart. Men som oftest passer de
gamle kavalérer godt paa, reiser med stor fart og i dækning af et
træ, og det er ikke mange af dem, man kommer paa skud.
I jagtbøger læses, at paa skogsjagt gjælder det hunden gaar raskt
paa foden af løbende fugl. Dette passer ogsaa forsaavidt som jæge
ren kan komme med. At hunden alene kommer i hold skal ikke
hjælpe stort. Man kan ogsaa meget godt skyde baade stor- og or
fugl for en hund, der gaar yderst langsomt og forsigtig paa den
friske fod, hvad mange hunde gjør, nåar de er nær fuglen. Her,
som saa ofte paa jagten, kan en almindelig regel, gjældende for alle
tilfælde, ikke gives.
Hvis marken er dækket af knæhøie bregner, blaabærlyng eller
tætte enebærbuske, kan det hænde, at seiv en gammel tiur bevæger
sig nogenlunde langsomt fremover, og lægger sig til at trykke i sær
lig tætte bevoksninger, saa man kommer nær indpaa den. Her vil
den hund, der kryber ganske sagte forover paa sporet, godt kunne
bruges. Men over mark, hvor jordbunden er mere eller mindre bar,
vil fuglen faa et forspring af flere hundrede skridt for en hund, der
ikke gaar raskt paa, og tilslut gaar den oftest op udenfor hold.
Idetheletaget skyder man flere fugl for den paa foden raskt gaa
ende hund, end for den langsomme, forudsat at jægeren seiv for
staar sin sag og ikke er for tung i vendingen.
Hovedsagen er, at man ikke gjør støi, men lister frem, agtende
paa hver kvist og hver sten. Gaar hunden hurtig paa foden, da
maa jægeren paa sin side ikke holde sig tilbage, men følge med i
raskt tempo — en gammel tiur springer imidlertid i en sti eller
paa anden fast bund med saadan fart, at seiv den hurtigste kar har
sin hyre med at løbe den op.
Men i tætte snar gaar det ikke saa fort; fuglen bugter dér foran
hunden, og det gjælder om at denne holder sporet, og at den ikke
render fra jægeren, nåar han maa gjøre en omvei foråt undgaa de
tætteste steder, hvor han ikke kan skyde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
