Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rypejagt for staaende hund om vinteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
ca. 80 alen. Paa tredie fotografi har hunden stand for 2 ryper,
der sad paa den anden side af træklyngen. De fløi op paa godt
skudhold, uden at jeg dog fik skud paa dem. Det merkelige
var, at hunden fik stand for det samme par endnu to gange, og
det ikke 600—800 alen fra der, hvor den havde første stand.
Stand no. 2 fik den med det samme, den stak næsen over en liden
bakkekam ca. 100 alen ovenfor trægrænsen. Af merkerne paa
sneen kunde jeg se, at der mellem fugl og hund neppe var 30 alen,
og da det var ganske fiadt mellem dem, kunde ikke fuglen und-
gaa at se hunden. Tredie stand paa samme aabne terræng, ikke
300 alen fra den foregaaende. At disse to ryper opførte sig paa
denne, for iaar saa usedvanlige maade, kan antagelig kun komme
deraf, at det vel var stegg med høne, som allerede havde slaaet sig
sammen.
Det var som den ene, — hønen, — var mere letsindig end
steggen, som hvergang fløi lidt længere end denne, for saa at komme
trippende tilbage. I almindelighed flyver jo ryperne paa denne tid,
iethvertfald nåar terrænget er nogenlunde aabent — lange stræk
ninger, førend de slaar sig ned.
Ifjor i slutningen af marts kunde vi flere dage jage ryper paa
akkurat samme maade som om høsten. Vi brugte to hunde som
med lethed kom frem paa skaren, som bar.
Til slutning vil jeg anbefale de jægere, der har terræng med
delvis birkeskog, engang at forsøge denne vinterjagt. Jeg siger paa
io*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
