Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Raphøns
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
og buske samt siv, og den dyrkede mark stødte oftest op til bjerke
skog med talrig iblanding af ener, hvis bær raphønen spiser, og
hvor den finder udmerket dækning. For tiden findes flere steder i
Finland velpleiede jagtmarker med en stor stamme. Samme slags
terræng findes ogsaa paa mange steder i Sydsverige, hvorfor rap
hønen forekommer ret talrig i de bygder, hvor den ikke er gjen
stand for hensynsløs jagt, og det seiv om de dyrkede marker kun er
af ringe udstrækning. Men denne slags mark, hvor smaa dyrkede
flekker uophørlig veksler med smaaskog og krat, findes sjeldnere i
Norge over større arealer.
De dyrkede egne i landets sydlige del, hvor raphønen ellers
vilde ha’ gode betingelser for trivsel, ligger oftest langs vasdragene
og støder lige op til stor gran- eller furuskog. Fuglen finder om vin
teren ikke dækning og mad nok, den maa ty ind mod gaardenes
udhuse og bli’r der let bytte for kat og andre rovdyr.
Raphønens værste fiende er kulde og sne, der i længere tid
dækker marken. Seiv langt nede i Tyskland kan en stamme næsten
udryddes ved indtrædelse af en lang kuldeperiode med sne og paa
følgende tøveir. Paa et af de store godser dernede havde man en
vinter talt ca. 6000 raphøns ved foderpladserne. Der kom kulde
og store snefald, efterfulgt af stærk tø, og stammen gik ned til kun
200 fugl.
Det viste sig, at tøsneen såtte sig som store klumper f fuglens
brystfjer, og den døde tiltrods for at rigelig foder blev udlagt som
sedvanlig.
Raphønen vil aldrig blive talrig i de sydligere dele af Norge,
hvor der nok findes betingelser for dens trivsel, hvis man ikke ved
indtrædende store snefald øieblikkelig træder hjælpende til ved at
bortskaffe sneen over rugbraadden, udstrø ukrudtsfrø (affald fra
tærskemaskinen) og havre. Desuden maa man samle de forskjellige
eiendomme, saa man har jagten over mindst 6000 maal, men helst
mere. Og her maa der ansættes en fast opsynsmand og rovdyrfan
ger, der hele aaret maa være paafærde med at udrydde katte, om
streifende hunde, skyde og fange rovdyr af alle slags. Der maa ud
lægges sakse, fælder og eventuelt gift.
Rigtignok byder hverken de tyske eller danske marker altid
raphønen den slags eller lignende naturlig dækning, som ovenfor
nævnt, men de dyrkede dele er dér for det første af ganske anden
udstrækning end i Norge, og paa de store arealer føres et skarpt
opsyn med krybskytter og rovdyr, og hønsene fodres i vintertiden,
hvis sneen ligger høi*).
*) desuden skydes paa enkelte steder — f. Eks. i Østrig - de overtallige haner væk om vaa
ren ved lok.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
