Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Raphøns
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
vildtpleie, vilde de gjerne ligge i selve hegnet, og vore bedstefor
ældres „hønsehunde" søgte fortrinsvis ind i dette. Men paa de
steder, hvor rovvildtet forfølges skarpt og praktisk talt er omtrent
udryddet, har raphønen opgivet sine gamle vaner, og flokken ligger
nu mere ude paa selve marken, men dog gjerne saa nær hegnet,
at den har læ for vinden og ved fare let kan smutte ind i buskene.
Naar en opstødt flok raphøns kaster sig inden synsvidde, er man
tilbøielig til at taksere afstanden for stor; flokken ligger nærmere,
end man tror.
Dette gjælder forresten ogsaa rypen. Men herved spiller jæge
rens øie muligvis ogsaa en rolle (se under „Om skydning").
I de fleste jagtbøger bryder forfatteren sit hode med at finde
paa raad til at faa en flok høns splittet. Som bekjendt holder de
enkelte individer i en flok raphøns ganske anderledes godt sam
men, end f. eks. ryper og skogsfugl. Der anbefales at skyde med
grove hagl midt i flokken, idetsamme den letter, o. s. v.
Jeg har imidlertid aldrig set nogen jæger, der ikke allerede ved
sit første sammentræf med en raphønsflok har forsøgt at hente idet
mindste én fugl ned paa sedvanlig maner og kastet alle theorier om
en sprængt flok overbord.
Engang fortalte en erfaren jydsk jæger mig, hvordan han paa
sit distrikt faar en flok i roer spredt, endog før den reiser for
hunden. Midlet bestaar ganske simpelthen i, at man kalder hun
den af standen tre til fire gange itræk og hver gang lader den gaa
frem til flokken paany. Min mand paastod at høns, der ligger i en
roemark, vil søge fra hinanden og derpaa gaa op enkeltvis, nåar
denne fremgangsmaade bringes i anvendelse.
Dette høres meget rimelig ud, da fuglen saa sikkert mener
marken vrimler af hunde.
Jeg har seiv aldrig giddet prøve hans methode.
Det er dog ikke altid en fordel, at en flok høns splittes. I hede,
lyngmark og græsmark kan det være udmerket. Men i krat, høit
græs eller store roearealer er fordelen derved tvivlsom, idet fuglen
spredt omkring i saadan mark ofte er meget vanskelig at finde for
hunden. Holder flokken sig samlet, flyver den som regel længere
end de enkelte høns, men er ogsaa saameget lettere at finde paany
paa grund af den samlede tæft.
Raphønsene trykker bedre for hunden end for jægeren. En øvet
og forsigtig hund faar ogsaa senhøstes stand, nåar fuglen har dæk
ning, men hønsene letter somoftest, før jægeren kommer i skud
hold. Man faar da bruge den dækning, der findes i terrænget og
søge at komme i hold fra siden eller ret imod hunden, da fuglens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
