Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om vildtets tæft og hundens lugtesans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
eiendommelige lugt, der afsætter sig paa marken fra hans støvler.
Hvis en fremmed tog de samme støvler paa, fulgte hunden hans
spor uden nølen. Derimod kunde hunden ikke følge sporet, nåar
dens herre barbent gik hen over marken! Den var ikke vant til
lugten fra den nøgne fod, kun fra støvlerne. Hunden blev hver
gang usikker paa det punkt, hvor støvlerne var tåget af, og kunde
ikke eller kun med stor vanskelighed følge sporet.
Vedkommende prøvet derpaa at la’ fire mand gaa foran sig og
fire bagefter, hver mand trædende i forgjængerens spor; et stykke
henne paa marken gik de fire første tilhøire, fulgt af hundens herre,
de fire siste tilvenstre; men hunden tog ikke et øieblik feil — den
fulgte sporet tilhøire. Derpaa klistret eieren et lag tykt papir under
støvlerne, og nu kunde hunden ikke følge hans spor. Han skrabet
derpaa af den ene saale et stykke papir saa stort som en toøre, og
straks tog hunden igjen sporet uden nølen.
Lugteevnen hos hunden er størst, saalænge den er udhvilt og i
fuld vigør, derimod formindskes den, nåar dyret bli’r slapt og over
anstrengt paa jagten. Under saadanne forhold kan man se gode og
forsigtige hunde støde gang paa gang. Ved sterk tørst taber lugte
evnen sig meget, medens sult derimod skjærper den.
At ogsaa hundene, ligesom vi mennesker, har sine gode og uhel
dige dage, hvor de er mere eller mindre „oplagt" er udenfor tvivl;
og især mener jeg, som nævnt, at hundens næse ofte er underkastet
forandringer, saa den ikke altid virker ens, hvilket sætter merker
paa hundens ydelser under jagten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
