Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om skydning m. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
(
paa hvilke de under denne aarstid meget skarptflyvende raphøns
og grouses hentes ned i sideskud, modskud og skud ret op over
skyttens hode, gribes man uvilkaarlig af beundring.
„Norsk Jæger og Fisker Forenings Tidsskrift" 3. h. 1911 inde
holder en artikel om skydning, der fortjener at kjendes i videre
kredse, hvorfor jeg tillader mig at bringe den i uddrag.
Om „øiet" i sport har en engelsk læge og videnskabsmand Mr.
Doyne i vinter i Oxford holdt et foredrag, der er blit gjengi’t i
„The Field" og har vakt betydelig opsigt i jægerkredse.
Naar man taler om „øie" mener vi ikke dermed de to dele av
vort legeme, som er placeret paa hver side af næsen. „Øie" eksi
sterer i virkeligheten i hjernen; det indbefatter kundskap, erfaring,
i meget sterk grad følelsessans (f. eks. ved fegtning) og undertiden
høre- og luktesans.
Som antydet er ~øie" en av de fineste hjernefrembringelser.
som fordrer hjernestimulation i forskjellige centrer og i meget fine
avskygninger. Det er en bedømmelse av meget fin art og jo nøi
agtigere bedømmelsen er, des større vedk.s habilitet i den særskilte
retning, som han har egnet sin opmerksomhet. Man maa derfor al
tid huske paa, at nåar man taler om „øie", er det hjernedygtig
heten, som man har at regne med og ta hensyn til og ikke den
ydre synsstyrke. At denne ogsaa er høi, er selvfølgelig av betyd
ning, men ikke paa langt nær av saa stor vigtighet, som man i a!-
mindelighet antar. En av Englands flinkeste cricketspillere, som
aldrig har brukt briller under spillet, har kun en tiendedel av den
normale synsstyrke og vilde i tilfælde uvægerlig blit kassert som
militær. Det er en interessant, men fuldt paalidelig kjendsgjerning.
at nåar nogen gjør sig til av, at hans syn er bedre end hans kame
raters, er hans ydre synsstyrke sædvanligvis under normalen og un
dertiden ganske betydelig under. Synsstyrken er en saa relativ ting,
at en person, hvis syn har været godt, men senere er gaat ned til
to tredjedele av normalen, vil si, at han holder paa at bli blind, paa
samme tid som det hyppig hænder, at en patient, hvis syn fra barn
dommen av kun har været en tiendedel av normalen, vil paastaa
at se praktisk talt likesaa godt som andre, og seiv om han muligens
vil indrømme, at andre kan skjelne detaljer litt bedre paa avstand,
vil han hævde, at stor forskjel er der ikke. De som har foretat eks
perimenter med synsprøver vil kunne bekræfte rigtigheten herav,
men for andre vil det synes næsten utrolig. Den berømte øienlæge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
