Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om skydning m. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
godt og let og hurtig kan bringes i skytestilling.
Den maa ikke snubbe skuideren eller presses mot
brystmusklerne og den bør føres like op og altid
samme vei. Hvad der kræves er som nævnt, at man
fæster begge øine paa gjenstanden i den hensigt at
bedømme avstanden, hvad der er en nødvendig be
tingelse for at danne sig en mening om den fart, med
hvilken den be væge r sig. Thi nåar man har avstan
den, kan man bestemme farten efter den hurtighet.
h vor med den bevæger sig forbi faste gjenstande, og
den vinkel, som øinene maa be væge sig i for at feige
den. (Derfor er skud i skog f. eks. paa fasaner under klapjagt
lettere, end nåar fuglen kommer høit i luften uden anden baggrund
end himlen. Forf/s anm.i
Naar man har skaffet sig en børse, som bekvemt og raskt kan
bringes i rigtig stilling, og man har trænet sig til at faa den til at
peke paa den gjenstand, man ser paa, da er alt, hvad man har at
gjøre foråt bli" en god skytter at vurdere avstand og fart og ta’
skvldig hensvn hertil. Børsen vil da uvilkaarlig — ved hjælp av det
underbevidste hjernearbeide — rette sig efter synslinjen og svinge
let foran fuglen. Hvis man derimot begynder at beskjæftige sig med
børsens stilling, vil man straks famle og uvægerlig skyde bak fug
len. Dette foraarsakes ved, at nåar man vil forvisse sig om. at børsen
sikter rigtig og har bragt dette paa det rene, sendes en ordre fra
hjernen til pekefingerens muskler om at trække av. Men i den tid,
som medgaar, før befalingen er adlydt. har fuglen bevæget sig til
strækkelig, og skuddet kommer for sent.
Der er dog gode skytter, som ikke følger fuglen med børsen,
men kaster denne med et mot det punkt foran fuglen, hvor efter
deres beregning haglne og fuglen maa møtes. Herunder maa man
imidlertid stole paa en faktor, som er meget variabel, nemlig den
tid det ta’r for musklerne at utføre ordren. Denne tid forlænges
efter nvdelse af alkohol (i Danmark hører jeg af og til ved klapjagter
jægere bemerke, at de skyder daarlig efter frokost! Forf.’s anm.)
forkortes efter kaffe og té og forlænges igjen, hvis man er træt.
Og da denne proces er helt og holdent übevidst, kan man ikke kon
trollere den.
Mr. Dovne medgiV, at en begynder uvilkaarlig vil sigte ind.
børsen med ét øie lukket. og at der skal stor øvelse til, før man
kan anvende hjerne-øie-teorien med sikkerhet.
Men en øvet jæger vil i ni av ti tilfælde benytte sig av den. En
nybegynder vil som regel ingen vanskelighet ha foråt forklare hvor
dan han skvter. Men hvis man spør en erfaren skytter, vil han sjel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
