Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jagtprøver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
v
hunden og anvise den, hvor den bør søge, og hunden skai
rette sig efter disse vink. Det er en dyd, at hunden
sprænger efter en ska’skudt fugl (eller hare) og griber sit bytte
hurtig og sikkert. Det er mindre godt, hvis den lusker efter i sporet
med uophørlige stansninger, som ved avance paa fod. Den maa
ikke for længe tumle med en anskudt fugl, men bringe den raskt
til jægeren. En hund, der vægrer sig ved at tåge ikke helt dødt
vildt eller er bange for en ska’skudt fugl (dette hænder ofte) bør
ikke regnes for apportør.
9) Rapportering egner sig ikke til at foretages udenfor
prøver paa skogsfugl. Skal den vises (f. eks. paa rypejagt, hvor
der er terræng nok dertil) maa fører og dommere begive sig mindst
én kilometer væk fra det øvrige selskab og jage dér alene. Dom
merne bør holde sig i baggrunden og lade jægeren arbeide med
hunden. Det kan ikke regnes for rapport, at en hund forlader stan
den, hvor den kan høre folk lige i nærheden og maa formode, at
den er set af sin fører.
Føreren maa paa forhaand gjøre opmerksom paa, at hun
den er rapportør og forklare nøiagtig, hvordan den pleier at afgive
sin melding.
3. Førere.
Deltagere i en jagtprøve bør ikke gaa uforberedt til sin opgave.
Er Deres hund ikke udover det almindelige, skal De la’ den bli’
hjemme, det er hensynsløst at spilde folks tid. Er Deres hund endnu
usikker, da vent til næste gang; stol ikke paa slumpetræf, De vil
da sikkert bli’ skuffet. Man bør betænke, at hunden ved en prøve
har en betydelig vanskeligere opgave at løse end paa almindelig
jagt. Navnlig de unge hunde ophidses let ved synet af de mange
ukjendte medbeilere. vildtmængden, skuddene m. v., der alt kan
paavirke deres ydelser i uheldig retning, nåar de seiv skal frem.
Hunden maa paa prøven være i vigør, ikke overanstrengt ved
foregaaende dages jagt, men heller ikke aldeles utrænet.
Føreren kjender sin hund, hvad dommeren kun i sjeldne til
fælde gjør, og det bli’r hans opgave at søge hundens gode sider
fremhævet og mulige svagheder holdt nede, saa dommeren faar
det gunstigste indtryk. En dreven fører bringer ikke sin unge hund
i saadanne situationer, at den fristes til at forløbe sig, og ved at
gribe ind paa rette tid og sted kan han — umerkelig for tilskuerne
— forbedre hundens chancer. Forlanges f. eks. apportering, da
sørger han for at den fugl, der er bestemt derfor, paa kort hold
skydes død over aaben mark, saaledes at hunden ser den falde ned
187
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
