Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Murene eller Væggene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
Ved Grundmurens Tykkelse forstaaes altid
Tykkelsen, maalt umiddelbart ovenfor Fundament-
Banketten, altsaa f. Ex. a—b Fig. 9. Er Væggene
skråa, saa maales Tykkelsen ved Jordlinien, a—b
Fig. 10.
Sokkelens øverste Kant, den saakaldte Sokkel
list, affaces, saa den danner en skråa Flade udåd
fra Iste Etages Væg (a—b Fig. 11) for at give
Regnvandet lettere Afløb.
Fig. il
Man danner ofte Sokkellisten af hugne Granit
stene ca. 16 cm. høie, 16 cm. brede og 2 m.
lange. Det ene Hjørne afhugges til en skråa Flade,
en Face, saa at Sokkellistens Fremspring bliver
4—6 cm. Istedetfor hugne Granitstene kan ogsaa
bruges haardbrændteMurstene paa Kant med affacede
Hjørner, de saakaldte Facestene; men det er natur
ligvis ikke saa godt som huggen Granit.
Bedst og smukkest er det, at hele den ydre
Del af Sokkelmuren fra øvre Kant og ned til Jord
overfladen bestaar af huggen Granit, saaledes som
siden nærmere skal omtales.
C. Grundmurens Materialier.
Grundmuren bør af Hensynet til Varigheden
beståa af Graasten, naturlig Brudsten, idet man
vælger den varigste og bedste Stensort, som findes
at faa i Nærheden af Byggetomten.
Stenene tilhugges saa meget, at man faar gode
Ligge- og Byggeflader, hvorhos de indlægges i Mu
ren afvexlende som Løbere og Bindere samt med
godt Forband, saa Stødfugerne ei kommer ret over
hinanden.
Man lader ikke de enkelte Stene gaa tvers
gjennem hele Murtykkelsen ; thi da Stenen er en
god Varmeleder, saa vilde dette bevirke, at Kjæl
derne blev koldere, og at der afsatte sig Fugtighed
paa Væggens indre Side. Ligeoverfor en Binder
Kolderup : Husbygningskunst.
paa ydre Side kommer derfor en Løber indvendig
og omvendt.
Dette er ogsaa en af Aarsagerne til, at Grund
muren sjelden faar en mindre Tykkelse end 0,8 m.,
thi en tyndere Graastensmur er vanskeligere at
mure. De mindre Aabninger mellem Stenene ud
fyldes med Stenskjærver eller Pindestene.
Graastensmuren udføres enten med eller uden
Bindemidler. I sidstnævnte Tilfælde benævnes den
«Tørmur». Kristiania Bygningslov § 26 fordrer, at
«Ydermurene i en Bygnings Kjælderetage altid skal
mures i Kalk eller et andet ligesaa godt Bindemiddel».
Man bør isaafald anvende hydraulisk Kalk; thi
almindelig Mørtel af fed Kalk vil vanskelig hærdne
under Jorden, hvorfor Murene vil holde sig fugtige.
Man bruger ogsaa undertiden Lermørtel (en Blan
ding af Ler og Sand). Cementmørtel er selvfølgelig
den bedste, men tillige den kostbareste.
Hensigten med Bindemidlet er at gjøre Muren
stærkere, idet de enkelte Stene bindes sammen, og
alle Ujevnheder i Liggefugerne udfyldes, saa Stenene
hviler paa hinanden med hele Fladen. Naar Fugerne
er tomme, saa overføres Trykket kun gjennem de
Punkter af Stenene, som direkte berører hinanden.
Stenene er jo raat tilhugne, og der vil derfor findes
en Mængde Punkter, som ikke kommer i gjensidig
Berøring.
Paa Steder, hvor Bygningsloven ikke fordrer
Bindemiddel, opføre3 Kjældermurene dog i Almin
delighed af Tørmur, fordi disse er de billigste.
Erfaring viser ogsaa, at saadanne Mure skaffer gode
Kjældere og har tilstrækkelig Styrke, naar Stenene
hugges omhyggelig paa Ligge- og Byggefladen, saa
de kommer til at ligge godt paa hinanden. For at
isolere mod Kulden bør Tørmure spækkes udvendig
med Cement og rappes indvendig, saa at Fugerne
paa begge Sider tættes. Den stillestaaende Luft,
som derved fremkommer i Murens Indre imellem
Stenene, bidrager i væsentlig Grad til at isolere
mod Temperaturvexlinger. (Samtlige Kjældermure
ved Eg Sindssygeasyl er udførte som Tørmur paa
denne Maade og har vist sig at skaffe gode og
varme Kjældere).
Brændt Mursten maa ikke anvendes i Grund
mure, saaledes at den kommer i direkte Berøring
med Jorden; thi saadan Sten suger Fugtighed til
sig omtrent som en Svamp og springer siden itu,
naar det i Stenen optagne Vand fryser, idet dette
som bekjendt udvider sig ved Frysningen.
Vil man anvende brændt Mursten i Grundmuren,
saa kan det kun være tilraadeligt under den Betin
gelse, at der opføres en Beklædningsmur udenom
Grundmuren, adskilt fra denne ved et Luftlag
(se senere Fig. 12), saa ingen Fugtighed kan trænge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
