Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Murene eller Væggene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
Paa hældende Grund bliver Høiden selvfølgelig
forskjellig, da Gulvene maa være horizontale.
Bygninger, der hviler paa Laftestene, bevares
langt bedre mod Angreb af Tømmersop, da Luften
stryger frit ud og ind under Gulvene.
Vil man bygge et Vaaningshus, bestemt for Vin
terophold, paa denne Maade, saa maa Iste Etages
Gulve lægges dobbelte med Paplag imellem; thi
ellers vil de blive for kolde om Vinteren.
5. Nedgravede Stolper.
Ved aabne Skur etc. findes undertiden intet
Fundament ; men Taget bæres af Stolper eller Stæn
dere, der graves ned i Jorden med sin nedre Ende.
Dog lægger man gjerne en flad Sten i Bunden for
at fordele Trykket paa en større Flade.
Saadanne Stolper vil hurtig raadne, hvis man
ei beskytter dem. Man maa derfor give den Ende,
som skal nedgraves, en konserverende Overstrygning
med Tjære, Carbolineum eller andre beskyttende
Substanser.
Et godt Middel er at brænde den Stolpeende,
som skal graves ned, saa der danner sig en Skorpe
af forkullet Træ omkring den. Hullet maa ikke
fyltles igjen med Madjord, men med Smaasten, eller
man stamper omkring med god, fed Lere.
Det bedste Beskyttelsesmiddel er imidlertid at
omgive den Del af Stolpen, som staar i Jorden, med
en Stump Gas- eller Vandledningsrør. Man kan
faa brugte 13 cm. eller 1G cm. Jernrør til billig
Pris. Røret bør have saadan Længde, at det
naar fra Stolpens Fod indtil mindst 10 cm. over
Jordens Overflade. Paa denne Maade kommer
Jorden ikke i Berøring med Stolpen, hvorved denne
beskyttes mod Forraadnelse.
B. Stenvægge.
Om Husvægge i sin Almindelighed,
Ovenpaa Grundmuren kommer Husets øvrige
Mure eller Vægge, hvis Bestemmelse er:
1. at bære Taget og Bjælkelagene,
2. at omslutte Rum,
3. at beskytte mod Fugtighed, fremkaldt ved Slag
regn, Snedrev etc.
4. at isolere mod Kulde.
Væggenes Styrke, Tykkelse og Anordning for
øvrigt maa være saadan, at disse Bestemmelser kan
opfyldes, saa man faar solide, varme, trækfrie,
tørre Boliger.
Væggene inddeles i:
a. Ydervægge.
1. Frontvægge (Facadevægge, Bagvægge).
2. Gavlvægge (Endevægge).
b. De indvendige Vcegge (Skillevægge).
1. Mellemvægge.
2. Tvervægge.
Af disse overtager Frontvæggene og Mellem
væggene, der er parallele med hinanden, den bæ
rende Rolle, medens Gavlvægge og Tvervægge, der
staar lodrette paa Frontvæggene, i Regelen ingen
fremmed Belastning har at bære, men kun sin
egen Tyngde.
Den Omstændighed, om Væggen er bærende
eller ikke, er selvfølgelig af stor Betydning for
dens Konstruktion.
Ydervæggene beskytter mod de atmosfæriske
Veirforholde, Fugtighed og Kulde.
Af de indvendige Yægge har Tvervæggene i Re
gelen kun Bestemmelse No. 2 at opfylde; Mellem
væggene No. 1 og 2. Dog maa de ogsaa tildels op
fylde Bestemmelse No. 4, naar enkelte af de ved
Siden af hinanden liggende Rum skal opvarmes og
andre ikke.
Ved nogle Tagkonstruktioner (Valmtage, Taarn
tage etc.) faar Gavl- eller Endevæggene en Del af
Tagets Vægt at bære.
Det almindeligste Material i Væggene er hos
os Mursten eller Træ. Jernvægge, Bétonvægge,
Graastensvægge, stampede Lervægge etc. er mere
sjeldne.
Det Material, som er den sletteste Varmeleder
og det mindst hygroskopiske samtidig med, at det
er i Besiddelse af fornøden Styrke og Bæreevne,
er selvfølgelig at foretrække under vore klimatiske
Forholde.
Da Varmeledningskoefficienten for Træ kun er =
0,1, medens den for Mursten er = 0,7. for Graasten
2,0 og for Jern 28,00, saa er Trævæggene de var
meste og behageligste. Da hertil kommer, at Træ
huse i Regelen er de billigste, saa er det en Selv
følge, at man foretrækker at opføre saadanne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
