Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Murene eller Væggene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
6220 . 3,i
For de klimatiske Forholds Skyld vælges V/i Stens Tyk
kelse af Mellemrummene, altsaa x = 0,36.
Vil man nu finde, hvor stor Besparelsen er, saa udregnes
Middeltykkelsen :
Der spares altsaa i Murtykkelse :
Besparelsen er altsaa:
Man maa imidlertid ikke alene sikre sig mod en Omkastning
af Muren, men ogsaa mod, at Horizontaltrykket skyver ud
det øverste Murskikt.
Man beregner med andre Ord ikke alene Momentet med
Hensyn til Murens nederste Del ved a—b (Fig. 20; ; men be
tragter ogsaa Kraftens Virkning oventil ved c—d.
Horizontaltrykket er
regnet med dobbelt Sik
kerhed :
Da det kun er de 10
Stræbepillarer, som skal
overtage Trykket, me
dens det mellemliggende
tynde Murværk intet
Tryk skal have, maa
man multiplicere- med
1,79, altsaa :Fig. 20.
Horizontaltrykket pr. løb. m. Stræbepillar
Man maa da sørge for, at Murværket oventil har Mod
standskraft nok mod dette Tryk.
I Regelen indretter man sig i slige Tilfælde paa den
Maade, at man fordeler Trykket paa en større Flade af Muren,
saa det virker paa flere Murskikt og ikke alene paa det
øverste, (Fig. 21).
Fig. 21.
Hvis man har gjort en Mur,
der udsættes for Horizontaltrryk,
af for liden Tykkelse, saa den
kan væltes overende, da viser
det eiendommelige Tilfælde sig,
at Muren ikke brækkes itu i et
helt Stykke, idet den dreier sig
om a,.(Fig. 20), men at den skil
ler sig ad efter 2 skråa Linier,
der danner et Triangel med Top
punktet nede ved Basis og Grundli
nien liggende i øverste Murskikt.
Af denne Aarsag vil Ardant,
at man skal dividere Modstands-
momentet med 2, medens man paa den anden Side fordobler
Omkastningsmomentet.
At regne saaledes, at netop Ligevægt indtræder, saa man
intet Overskud har at løbe paa, frembyder irgen Sikkerhed.
Forøvrigt er ogsaa den Ting at lægge Mærke
til, at har man konstrueret en for svag Mur, saa
viser de skadelige Følger sig ikke strax; men ofte
efter flere Maaneders eller mange Aars Forløb.
Murværket kan udholde en stor Belastning i
kort Tid; men udsat i flere Aar for Overanstræn
gelse, begynder en Sønderdeling at finde Sted.
Saaledes viste de farlige Sprækker ved Pantheon
i Paris sig først efter 17 Aars Forløb.
Frontmures ydre og indre Udstyr.
Dels i dekorativ, dels i konstruktiv Henseende
pleier man at udstyre den ydre Murflade, specielt
Facademurens, med horizontale Gesimser og Baand
mellem Etagerne samt vertikale Lisener, hvorhos
Vinduer og Døraabninger gives en udsmykkende
Indfatning.
Muren afsluttes i Regelen oventil med en Hoved
gesims, hvis Høide og Fremspring afhænger af Byg
ningens Høide, af det Material, der benyttes, og
af hele den Dekoration, som man giver Facaden.
For sædvanlige borgerlige Bygninger vil det
være almindeligst, at Hovedgesimsens Fremspring
gjøres lige saa stort eller lidt mindre end dens
Høide.
Ved høie Bygninger er sidstnævnte i Eegelen
720—730 og ved lavere Vis—Vi5 af Bygningens
hele Høide.
Undertiden forsynes Hovedgesimsen med en Overmuring,
der kaldes en AttiJce.
Denne tjener for saa vidt til at forøge Stabiliteten, som
den kan danne en Modvægt mod den uheldige Belastning,
som Hovedgesimsen paa Grund af sit Fremspring foraarsager.
Denne Attike kan beståa af en Søilerække med overlagte
Dækstene eller af en Række Tinder osv.
Hovedgesimsen tjener til at afholde Regn fra
Murfladen samt som Dekoration.
Etagebaandene. og Lisenerne etc. bryder den
ensformige Murflade og tilveiebringer en behagelig
Afvexling mellem Lys og Skygge.
Den ydre Murflade bliver enten kun fuget eller
pudset.
Kalkfugérne udkradses for at give Plads for
Fugningen eller Hefte for Pudsen.
Anvendes Fugning, saa indmurer rnan de smuk
keste, mest skarpkantede Stene udvendig. Ofte
benyttes da her gul Mursten eller forskjellige andre
farvede Stensorter, indlagte i Muren, saa de danner
smukke Mønstre (det figurerede Forband).
Skal Muren pudses, saa maa man opsætte med
Pudsens Anbringelse, indtil Murværket er tilstræk-
X~~ 12 |^400+ 9,9 i ’12 j/" 409,01
62
= 12.20,25 = °’25 m- = X Sten-
35 . 5 + 28 . 0,36
—gg- - = 2,93 m.
3,47 -f- 2,93 = 0,54 m.
3,47 : 0,54 = 100 : x.
x = 15,5%.
5 600 .2=11200 kg. pr.
løb. ra.
11200.1,79 = 20 048 kg.
Dybden er — 5 in., altsaa Trykket pr. løb. m. ved c—d:
20 048
—g— = 4 010 kg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
