Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Murene eller Væggene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
Saadanne Beitskier bruges ved større Aabninger.
Den tredie Slags Maade at afstive paa bestaar
deri, at man istedetfor Beitskier af Træ benytter
Jernstenger, der skjules i Væggen.
Man kan enten anvende Fladtjern, der indfæl
des ligedan som Blindbeitskierne, eller Rundtjern
(ca. 3 cm. Diameter), der indsættes i Væggen i ud
borede Huller gjennem Stokkene, saaledes som Fig.
37 antyder i et Snit gjennem Væggen ved en Vin
dues- eller Døraabning. Der er her brugt 3 runde
Jernstænger a"b, cd og ef, hvis Placement nærmere
sees af Figuren.
De udborede Huller maa være 6—B cm. dybere
end Stængerne, forat disse ikke skal hindre Væg
gens frie Synkning.
Af samme Aarsag maa man gjøre Træ-Beit
skierne, der indtappes nedentil og oventil i Om
hvarvene, kortere end Aabningens Høide (ca. 6 cm.
kortere ved Vinduer og 8 cm. ved Døre).
Det er af megen Vigtighed, at denne Forsigtig
hedsregel iagttages, specielt ved Medhuglaft, hvor
Synkningen er størst.
Den totale Synkning for en 2 Etages Bygning,
laftet paa denne Maade, beløber sig til ca. 15 cm.
Ved de andre Laftekonstruktioner er den kun Halv-
parten saa stor eller endnu mindre, naar Tømmeret
er godt og tørt.
Stokkenes Skjotlning og Væggenes Forbindelse med hinanden.
Stokkene i de forskjellige Omhvarv bør helst
være gjennemgaaende uden Skjødninger. lalfald
maa saadanne ikke ånde Sted i Feltene mellem
Dør- og Vinduesaabningerne og ikke nærmere Na
vene end 65 cm.
Skjødningerne kan ske ved stumpt Sammenstød,
undtagen i øverste Omhvarv, hvor Stokkene forbin
des med Hageblad eller skraat Blad, saavel ved
Langvægge som Tvervægge.
Hvis en Skjødning ånder Sted i to paa hinan
den følgende Omhvarv, saa maa man iagttage, at
Skjøderne ikke falder ret over hinanden, men mindst
1 m. ud til en af Siderne.
De indvendige Yægge sammenbindes med de
ydre paa den Maade, at Tvervæggenes Tømmer
stokke tildannes svalehaleformige i Enderne og ind
lægges i ligedan udskaarne Indsnit i Frontvæggenes
Stokke, hvorved et fast Sammenhold erholdes.
Paa Hjørnerne sker Forbindelsen ved Hjælp af
de saakaldte Nav. Heraf håves 4 Sorter, nemlig
Krijds- eller Knubbenavet (Fig. 38), SinJcenavet (Fig.
39), Kammenavet (Fig. 40) og Tappenavet (Fig. 41)
Ved Krydsnavet
stikker Stokkeen
derne udenforVæg
gefladerne.
Dette er den so
lideste og smuk
keste Forbindelse;
men den benyttesFig. 41.
i Regelen kun ved Udhusbygninger, der ikke skal
paneles, da de udskydende Stokkeender er iveien
for Panelingen.
Ved de øvrige Nav afskjæres Enderne i Flngt
med de ydre Væggeflader.
Fig. 40.Eig. 39
Da de herved i høi Grad udsættes for Fugtig
hed ogForraadnelse, søger man at beskytte dem ved
Paaklædning med Bord og ved Paastrygning med
varm Tjære, saavel paa Tverved som i Sammen
føininger. Tjære maa dog ikke anvendes, uden at
Tømmeret er tørt; thi i modsat Fald indestænges
Fugtigheden, hvorved Trævirket tåger Skade.
Kammenavet er en sclidere og bedre Forbindelse
end Sinkenavet, men vanskeligere at udføre.
Tappenavet er en ny Konstruktion, der i 1888
er patenteret af Bygmester D. Jensen i Trondhjem.
Det er en Forbedring af de ældre Navforbindelser
og nærmest at betragte som en Modifikation af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
